Thomas Bach Jensen
22 OL-hingste har opnået ved oldenburgerhingstekåringen for dressurhingste i Ankum i år, og seks af disse blev udpeget som præmiehingste.
Dommernes valg af fløjhingst var indlysende, for havde man først set kat.nr. 80 én gang, så var man ikke i tvivl om, at den højtstillede, meget ungdommelige, men samtidigt maskuline og superfunktionelle hingst e. Von und Zu/ Dancier/ St. Moritz var vindertitlen værdig med sit flotte format og naturlige, op-ad-bakke bevægelse.
Nr. 80 tog fløjpladsen og blev efterfølgende for 720.000 euro på auktionen, hvor Lövsta Stutteri i Sverige fik det sidste bud. På auktionen erhvervede Paul Schockemöhle og Andreas Helgstrand sammen den kårede hingst e. Global Player/ Fürstenball/ Sandro Hit for 170.000 euro.
Reservefløjpladsen gik til en rigtig lille gummibold e. Escolar/ Sir Donnerhall I/ Fidertanz, der samtidig fremstod som en lidt plump og meget sluttet hingst, der i øvrigt er opdrættet af fotografen Maria Burczyk, som er den ene halvdel af LL-Foto. På tredjepladsen oprangerede dommerne en storrammet og velfungerende søn efter Dynamic Dream.
Helgstrand fik kåret to hingste. Deres hingst e. Danciero/ Londontime/ Danone I blev præmiehingst, og desuden blev kat.nr. 68 e. Sezuan/ Fürst Romancier/ De Niro kåret. Også en hingst fra HP Horses opnåede kåring, nemlig den danskfødte hingst med kat.nr. 55 e. For Romance I/ Desperado/ Sandro Hit.
Oprangerede præmiehingste
Øvrige præmiehingste
Se resultatet af kåringen her.
Kåringen genses i arkivet på clipmyhorse.tv.