Kristine Ulsø Olsen
Den tidligere internationale dressurdommer Jytte Lemkow rapporterer til Ridehesten.com:
At det ville blive en tysk sejr, var ingen i tvivl om, spørgsmålet var bare, hvem!
Verdens mest vindende dressurrytter Isabell Wehrt havde vundet Grand Prixen, og Kristina Bröring-Sprehe tegnede sig for Specialen, men flere dommere så der Dorothee Schneider som vinder.
Det er jo dommernes vurdering der tæller, og her i dag var der tre der så Kristina med den dejlige 15 årige sorte hingst Desperados som vinder med hele 88,825% for en svær og fejlfri Kür der indeholdte det som de tre først placerede alle viste: traversaderne i passage, dobbelte galoppirouetter drejninger i piaffe og svære øvelseskombinationer.
Men havde det stået til publikum og overdommeren (og mig) så havde vinderen heddet Dorothee med den kun 10 årige Showtime som bl a har en fantastisk passage og som trods stor dynamik arbejder med en rolig hale og ligner en tilfreds hest.Dorothee havde også den mest opfindsomme Kür Hun opnåede 86,925% hvilket kun rakte til en tredieplads! Isabell Wehrt sneg sig lige ind på andenpladsen med 86,950%.
Men både G.P.Specialen men især Kürens store overraskelse blev spanske Severo Jurado Lopez med den meget dynamiske Lorenzo som til publikums jubel opnåede 83,350%hvilket placerede ham på en fjerdeplads. Og mon ikke også det betød en plads på det spanske hold? Severo er jo til daglig berider hos Helgstrand Dressage, og derfor en lille smule dansk, så vi kan alle glæde os sammen med ham over hans flotte resultater i Aachen
Det mest bemærkelsesværdige for de danske ryttere var, at Cathrine Dufour ikke kom til start da hun angiveligt havde fået et maveonde. Ærgerligt og også synd for Daniel, der havde kunnet erstatte hende.
Agnete Kirk Tinggaard og Jo Jo Az placerede sig som nr. 12 med 73,325%, og Anders Dahl fulgte lige efter med 73,650%. Begge heste gik nogenlunde som de tidligere dage hvilket i denne konkurrence blandt de meget meget stærke tyske piger ikke rækker til en topplacering
Se resultatet HER