Første danske sejr i Lummen

11-04-2008 11:16
Den danske ungrytter Cecilie Tofte har netop vundet en 1.25 m klasse ved det internationale springstævne i Lummen, Belgien, med sin speedhest Orriente.

Ridehesten har netop talt med den talentfulde danske ungrytter, Cecilie Tofte, der sejrede i formiddagens 1,25 m springning i Lummen. Cecilie, der er på træningsophold hos Stal Hendrix i Holland, red sin hollanske varmblodshoppe Orriente, der i denne uge har sit første stævne siden en skade i februar måned. Cecilie er meget tilfreds med hoppens stærke comeback i konkurrencesporten: - Orriente er den hest, som jeg har vundet flest klasser på og hun er helt klart min bedste speedhest. Idag skal jeg starte min anden hollandske hoppe, Tyfoon, og i weekenden starter jeg bl.a. en 1,40 m klasse med Monique og en 1,45 m klasse med Hermes. Det er også planen at starte Monique i Grand Prix'en på søndag, fortæller den glade pokalvinder på telefonen fra Belgien. Cecilie Tofte havde også hoppen Orriente med til Lummen i 2006 og 2007. Sidste år fik ekvipagen mange topplaceringer i Lummen og i 2006 vandt de faktisk den samme klasse, som de har vundet idag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner