Første afrikanske rytter klar til OL

21-03-2012 09:07

Signe Wiese

Den marokkanske dressurrytter, Yessin Rahmouni, har sammen med Patrik Kittels gamle OL-hest Floresco kvalificeret sig til sommerens dressurklasser ved OL i London som den første afrikanske rytter nogensinde
Copyright Ridehesten.com
Floresco - her med Patrik Kittel ved OL 2008 - er klar til endnu et OL, denne gang med en marokkansk rytter. (Foto: Ridehesten.com)

I slutningen af november 2011 kunne vi her på Ridehesten.com rapportere at Yessin Rahmounis sponsorer havde erhvervet sig Floresco, som Patrik Kittel startede ved OL i Hong Kong 2008. Floresco blev erhvervet med henblik på at Rahmouni skulle opnå OL-kvalifikation, og den mission er altså nu lykkes. Yessin Rahmouni er 27 år gammel og bosiddende i Holland, hvor han træner hos Anky van Grunsven. 14-årige Floresco e. Florestan I/Rosenkavalier er ejet af den marokkanske prinsesse Lalla Amina, og bliver altså Yessin Rahmouni partner ved det kommende OL. - Jeg er meget glad og stolt over at være den første repræsentant for Afrika, udtalte Yessin Rahmouni for nyligt på en pressekonference i Marokko. Kilde: Tidningen Ridsport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner