Britt Carlsen
Bo Bak Andersen er en meget velanskrevet banedesigner, og så er han springtræner for flere velridende, succesfulde ryttere. Han har flere gange gennem årene givet læserne af magasinet Ridehesten gode bud på baner, som kan bruges i den daglige træning. Det er intet problem at lave en brugbar træningsbane, selv af meget få forhindringer. Det kræver blot god planlægning og en målsætning om hvad man gerne vil opnå i træningen, fortæller han.
De angivne afstande er ca. mål, og de enkelte trænere/ryttere må gøre op med sig selv, hvad man rent faktisk har behov for, ligesom forhindringshøjden er afhængig af ekvipagens niveau.
– Nogle gange kan det være god træning, at lægge et ekstra galopspring ind i en afstand, men har man en rytter, som har besvær med at nå frem til forhindringerne på almindelige afstande, så kan man øge afstanden for på den måde at lære rytteren at ride frem til forhindringerne, opfordrer Bo.
Han opfordrer også til, at man ikke bygger forhindringer helt ud til barrieren, når man træner. Det er vigtigt at rytterne får et flow i galoppen i opvarmningen, og såfremt der ikke står forhindringer på hovslaget giver det mulighed for at lave vendinger og temposkift, hvilket er vigtigt i opvarmningsfasen.
Det gør ridning på buede spor og korte distancer på 3-4 galopspring meget lettere, såfremt hesten lander i balance og i rigtig galop. Der er så mange ting som skal passe og falde på plads inde på banen, at der ofte ikke er tid til også at få lavet et changement. Desuden bliver ridtet meget mere flydende, såfremt hesten lander i rigtig galop. Selvfølgelig bør det at skulle changere inde på banen ikke være noget problem, såfremt man har tid og plads til det. Men noget af hestens koncentration og energi går også tabt, såfremt der skal changeres, og i en omspringning er der ganske enkelt ikke tid til det. At lære hesten at lande i den ønskede galop efter springet, er derfor noget enhver springrytter bør prioritere højt. (Fra træningsartiklen i Ridehesten: Ro og konsekvens af Rolf-Göran Bengtsson og Bo Kristoffersen). Rigtig galop
Lige så vigtigt det er, at hesten følger sporet inde på banen, lige så vigtigt er det, at hesten lærer at lande i rigtig galop efter forhindringen.
Hesten skal lære at lande i rigtig galop på en cirkelvolte med bomme på jorden. Herefter kan man springe et lille kryds på cirkelvolten. Rytteren skal med sin hånd og schenkel vise hesten, hvilken galop man ønsker den skal lande i. Rytteren skal blive med sin overkrop over hesten, så man kan være stærk med den udvendige schenkel. Man må ikke kaste kroppen til den side, det kan få den modsatte effekt, således at hesten lander i kontra- eller krydsgalop for at kompensere for rytterens skæve vægtfordeling.
Man skal arbejde hen imod, at hesten lander i rigtig galop blot ved et let tryk med udvendig schenkel eller ved hjælp af vægtfordeling alene. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Bane 1:
Rytmetræning. Med cavalettispring eller bomme som start vil de efterfølgende afstande naturligt skulle være ret meget under de normale ”baneafstande”. Træn at holde den rytme du har over de tre små spring som start til en af de efterfølgende afstande.
Bane 2:
En ganske svær opstilling af springene, som dog også kan øves på L-niveau. Tre forhindringer ”på stribe” hører sig traditionelt til på Grand Prix-niveau, men det er godt at øve rytmen også på et lavere plan. Linjen 7, 8 og 9 kræver desuden rigtig meget kontrol over, at man kan holde den optimale linje mellem forhindring 7 og 8, så man rammer forhindring nr. 8 på midten samt, at man har fuld kontrol over hele hestens krop.
Bane 3:
Forhindring 1, 2 og 3 er små cavalettispring som rides i lavt tempo med fokus på at lande i rigtig galop. Resten af banen trænes i normalt banetempo over den højde, der passer til den enkelte ekvipages niveau.
