Forsidehest på Vogue

01-11-2012 10:47
Den ubesejrede væddeløbshest Black Caviar pryder forsiden af decemberudgaven af australsk Vogue – ja, heste er på mode!
Copyright Ridehesten.com
Screenshot: Horse and Hound.

Det er normalt verdens førende menneske-modeller og skuespillere, der får æren af at indtage forsiden på verdens største modemagasiner – og det er da også første gang i australsk Vogues 53-årige historie, at en hest har indtaget forsiden på magasinet. Hoppen Black Caviar, også kaldet Nelly, har vundet 22 løb i træk – og til forsiden af australsk Vogue blev hun fotograferet af Benny Horne sammen med den australske model Julia Nobis. På grund af den store interesse for hoppen har magasinet været tvunget til at rykke udgivelsesdatoen frem – helt til den 2. november, som er Derby Day ved Melbourne Cup Carnival i Australien. En artikel inde i bladet indeholder et interview med hoppens træner Peter Moody, samt hendes ejere og flere fotos af hoppen. Kilde: Horse & Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner