Foreløbigt ingen tilskuere til championatsfinalerne

21-09-2020 11:11

Finalerne i Pavo og Dansk Ride Forbunds championater for ungheste står for døren og afvikles i uge 41 på Blue Hors. I henhold til de gældende forsamlingsrestriktioner ifm. COVID-19 bliver det for nuværende et stævne uden publikum, men det kan ændre sig efter den 4. oktober

Copyright Ridehesten.com
Fra finalerne i springning i 2019. Foto: Ridehesten.com/Ida Kristina Dalgaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Finalerne i Pavo og Dansk Ride Forbunds championater for ungheste i dressur og springning er hvert år en spændende begivenhed i dansk ridesport og ridehesteavl, og i år indtager championatsfinalerne opvisningshallen på Blue Hors den 8. - 11. oktober.

I henhold til de gældende regler om forsamlingsrestriktioner ifm. COVID-19 er der på nuværende tidspunkt ingen mulighed for at åbne stævnet for tilskuere, men de gældende restriktioner løber foreløbigt kun til den 4. oktober, hvor regeringen vil komme med en ny udmelding.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derfor vil der senest den 5. oktober udgå en ny melding fra stævnearrangøren, om hvorvidt forsamlingsrestriktionerne er uændrede, eller om der åbnes for billetsalg. Bluehors.com vil løbende blive opdateret.

Finalerne i springning afvikles i alderskategorierne 4-, 5- og 6-års og i dressur i alderskategorierne 4-, 5-, 6- og 7-års. Her kan du læse alt om championatsfinalerne.

Heldigvis livestreamer Zibrasport fra alle fire konkurrencedage (torsdag-søndag).

Copyright Ridehesten.com
Det er stort at vinde championatsfinalen, og nogle har prøvet det flere gange. Jan Møller Christensen og Hesselhøj Donkey Boy er firdobbelte vindere. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner