Forbered dig og din hest på sommer og varme

24-05-2022 06:37

Christine Krogh Frausing
Skribent

Så er det snart tid til, at vi som hesteejere kan begynde at forberede os på, at sommervarmen er på vej, og at vi bør tage nogle forholdsregler for at passe på hestene i varmen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi som hesteejere kan godt begynde at forberede os på sommerens varme dage. Om en uge siger kalenderen juni, og vejrudsigten varsler temperaturer op imod 20 grader.  Når temperaturen stiger, og solen begynder at bage, så er der nogle ting, som du bør være forberedt på, så du kan passe bedst muligt på din hest. Nedenfor finder du tre punkter, som man i hvert fald bør være opmærksom på, når sommervarmen kommer. 

Skygge og vand
Det er vigtigt at hesten har adgang til skygge på folden, for selvom hestene godt kan tåle at stå en del i solen, er det klart bedst for dem at stå i skyggen, og de vælger det også hvis muligheden er der og temperaturen er høj.

Vand er meget vigtigt, både på stald og på fold, og det er vigtigt at sikre sig at hesten får nok at drikke. En hest drikker normalt et sted mellem 20 og 40 liter, og mængden øges ofte under varme perioder. Det er vigtigt, at vandet er rent, og særligt i varmen kommer der hurtigt alger i vandet, og det er hestene ikke glade for. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Solskoldning
Heste, som har hvide aftegninger og dermed lys hud er særligt udsat for solskoldning og det medfører et ubehag for hesten. De lyse områder tager skade og bliver lettere forbrændt. Solskoldning på det samme sted gentagne gange er farligt for hesten og kan i værste tilfælde resulterer i hudkræft. 

Foruden solskoldning nedsætter UV-strålerne også hestens immunforsvar og derfor vil hesten være ekstra følsom overfor bakterier og andre infektioner på de udsatte steder. 

Insekter
Insekterne er først og fremmest en plage for hestene, men de kan også forsage overfølsomhedsreaktioner. Især hestens øjne er meget udsatte, da fluerne sidder i øjenkrogen og når de gør det kan det medføre en infektion i øjet. Når hesten har mulighed for at gå i skygge, kan den få fred for en stor del af insekterne. 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen