Mathilde Brejner
For langt de fleste hopper varer en normal drægtighedsperiode lige omkring 11 måneder, men perioden kan variere fra 14 dage til tre uger uden, at det betyder, at der er noget at være på vagt over. Det er nemlig helt normalt, at dagen, hvor dit føl kommer til verden, kan være lidt afhængig af hoppen, vind og vejr og rammerne omkring hestene.
Du bliver hvad du spiser
Noget af det, du kan være med til at præge, når du venter på føl, er, hvordan du fodrer hoppen og dermed optimerer dine chancer for, at du får et sundt og velskabt føl. Særligt i de sidste tre måneder før hoppen foler, er det vigtigt at sætte fokus på, at hoppen skal have et passende fedtlag – ikke for lidt og ikke for meget – samt at hun skal være i god kondition, så hun lettere kan klare folingen og den første tid med føllet.
Den rigtige sammensætning af energi, protein, vitaminer og mineraler er afgørende for føllets fremtid, så derfor er det en god idé at konsultere en foderrådgiver, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal fodre din følhoppe.
Vacciner sikrer vigtige antistoffer
En til to måneder før hoppen skal fole, er det en god idé at vaccinere mod influenza stivkrampe og derudover skal man vaccinere sin hoppe mod virusabort i femte, syvende og niende drægtighedsmåned. Derudover kan man overveje at give hoppen en ormekur ca. en måned før, man forventer at føllet kommer til verden. På den måde sikrer man, at hoppen har vigtige antistoffer i kroppen, som videregives til føllet via modermælken.
De fleste heste trives med at fole udendørs i det fri, hvor de kan bevæge sig, som de har lyst il, men da det også kan være en god idé at overvåge folingen, skal man påtænke, at følhoppen skal flyttes til foleboksen i god tid før folingen. Det vil sige, at man skal flytte hende til foleboksen fire-seks uger før, hun foler, så hun har tid til at vænne sig til omgivelserne.
En foleboks skal være have en størrelse, der tillader hoppen en vis bevægelsesfrihed, når hun skal fole. Det vil som en tommelfingerregel sige mindst 3x4 meter, men meget gerne større. Du skal tjekke, at der ikke er nogle skarpe kanter eller revner, hvor føllet kan komme til skade. Derudover bør du tjekke, at der ikke er mulighed for, at føllets ben kan blive klemt ved boksbøren eller under en væg. Du skal sørge for, at der er en god tyk halmmadras i bunden af foleboksen, så føllet ikke kommer til skade, når det forsøger at rejse sig de første gange. Foleboksen skal i øvrigt skal være rengjort.
Når folingen er tæt på
I de sidste uger før folingen begynder hoppens krop at indstille sig på den nærtstående foling. Hoppens mave er blevet rundere og nogle hopper får væske i benene. Mange hopper vil i denne periode få afslappede bækkenbånd, hvad man kalder tegn på lødning. Når folingen er helt oppe over, vil man på hver side af hoppens halerod på krydset kunne mærke, at hoppen er blødere og mere eftergivende i området end normalt. Når lødetegnene er tydelige er folingen som regel et par dage væk.
Hoppens yver vil vokse i ugerne op mod folingen og hos en del hopper, vil man kunne se såkaldte voksperler på spidsen af yveret et til to døgn, før folingen går i gang. Et spændt yver med mælk er et af de sikreste tegn på, at folingen er tæt på, men nogle hopper viser ikke de typiske tegn, og derfor kan overvågning være en god idé, som er med til at højne sikkerheden for hoppen og føllet.
Når folingen går i gang
Hos nogle hopper tager det et par dage, men hos de fleste hopper går der som regel mellem en og seks timer med at livmoderhalsen åbner sig. På dette tidspunkt vil man kunne se, at hoppen begynder at blive urolig og ændrer adfærd. Hvis hun går på fold, vil hun søge væk fra flokken. Hun vil rejse sig og lægge sig igen, urinere ofte og hun gøder hyppigt. Hun skraber med forbenene, ser mod sin mave og krænger overlæben op. Til sidst i fasen begynder mange hopper at svede og ofte vil man se, at fostervandet går umiddelbart efter.
Når folingen står på
Under en normal foling kommer føllet til verden forlæns med benene strakt ud samt hoved og hals strakt frem foran sig. Når fostervandet er gået, går der omkring fem minutter, før en blåhvid hinde kommer til syne i hoppens skedeåbning. Hoppen lægger sig ned og veerne tager til, herefter kommer føllets ben og mule til syne i løbet af fem-tyve minutter. Hvis hoppen virker træt, kan man hjælpe hende ved at tage fat i føllets piber og trække fremad og nedad på samme tid med hoppens veer. Normalt klarer hoppen dog folingen fint selv, og det er ikke nødvendigt at blande sig.
Når føllet er kommet til verden, vil det ret hurtigt begynde at vise de første livstegn. Hovedet løftes, føllet pruster og det forsøger at bevæge benene. Som fødselshjælper skal man sørge for, at føllet har frie luftveje, så hvis føllets mule er dækket af hinder, skal man straks sørge for, at der laves hul på hinden, så føllet kan trække vejret.
Det er en fordel, hvis hoppen bliver liggende lidt efter fødslen og slapper af, da føllet kan modtage op til 1,5 liter blod fra moderen via navlestrengen, når de ligger roligt i de første minutter. Når hoppen først rejser springer navlestrengen omkring to – tre centimeter fra føllets mave. Det er en god idé at rengøre navlestedet med jod til navledesinfektion. Hoppen vil typisk give sig i kast med at slikke sit føl umiddelbart efter, hun har rejst sig op.
Efter folingen er overstået
Når føllet er kommet til verden, er folingen ikke helt overstået endnu. Moderkagen skal nemlig fortsat fødes. Normalt får hoppen veer 15-30 minutter efter føllet er kommet ud, men moderkagen skal være født inden, der er gået to til tre timer. Når moderkagen er født, er det meget vigtigt, at man undersøger den nøje, så man er sikker på, at hele moderkagen er kommet med. Hvis moderkagen ikke afgår, kan hoppen blive alvorligt syg, så derfor er vigtigt, at man holder øje med den del.
Dette skal du huske under folingen:
I følgende tilfælde skal du kontakte dyrlægen:
Kilde: netdyredokter.dk
