Følauktion Nord 2020 bliver en netauktion

17-08-2020 18:42

Holdet bag Dansk Varmblods Følauktion Nord meddeler, at auktionen i år pga. forsamlingsrestriktionerne vil blive en netauktion, og det har Dansk Varmblod heldigvis allerede god erfaring med

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Dansk Varmblods Følauktion Nord er en auktion med store traditioner, og en af dem er, at arrangementet er lidt af en folkefest, hvor mange hestefolk samles for at hygge sig med mad, drikke og dejlige føl, de kan byde på. På grund af de gældende forsamlingsrestriktioner er det ikke muligt at gennemføre auktionen på traditionel vis i år, og holdet bag auktionen har været nødt til at tænke i andre baner.

De ønsker fortsat at sikre avlerne et godt tilbud til afsætning af deres føl, og derfor bliver auktion i år afholdt som en netauktion lørdag den 19. september 2020, der vil fungere på samme måde som Dansk Varmblods hidtidige online-auktioner, der har åbnet for et nyt internationalt kundenetværk, men uden den fysiske afslutning.

– Købere og sælgere kommer til at handle under nøjagtigt samme vilkår og betingelser, som de plejer på Følauktion Nord i år, og det er planen, at vi vender stærkt tilbage til den traditionelle auktion igen næste år på Vestbirk Ridecenter, fortæller Ulrik Kristensen fra Følauktion Nord.

Der vil om kort tid blive informeret nærmere om tilmelding af føl samt dato for fotografering og filmning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner