Flotte præsationer ved Icehorse Festival

09-04-2018 08:59

Camilla Tiefensee Schrøder

Arrangørerne kalder Icehorse Festival en fantastisk premiere på sæsonen med mange flotte ridemæssige præsationer. Der blev kåret danske vindere af finalerne i 4-gang og 5-gang

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er gået kanon godt, og alt klappede præcis, som det skulle. Det er en succes.

Det siger grafisk designer Stine Sandahl, der sammen med eliterytter og træner Rasmus Møller Jensen og skolelærer Lone Bertelsen, står som idemagere og arrangører af ny-opfindelsen Icehorse Festival.

10.000 gæster lagde i løbet af weekenden vejen forbi Icehorse Festival 2018, som er verdens hidtil største, internationale, pointgivende indendørsstævne for islandske heste, med 255 ryttere fra otte forskellige lande til start. 120 frivillige var med til at løfte succesen hjem. 

Højt niveau tidligt på sæsonen
Som en dommer undervejs bemærkede, så har de ridemæssige præstationer ved dette stævne været utrolig gode på trods af, at ridesæsonen knapt er startet. Der er givet meget høje karakterer. 

– Når konkurrencesæsonen starter så flot, kan vi glæde os til de kommende stævner. Det bliver spændende, lyder udtalelsen i en pressemeddelelse fra Icehorse Festival.

Eliten og bredden mødtes
Icehorse Festival er et meget bredt arrangement, hvor også B-ryttere og juniorryttere har haft adgang til at blande sig med eliten fra ind og udland. Det gav en fantastisk stemning, hvor lærdom blev udvekslet på kryds og tværs.

Som noget nyt var der mulighed for at deltage i en lang række faglige foredrag, uanset om man var rytter, publikum, frivillig eller handlende.

Stævnets yngste deltager var kun 9 år, uden det dog kunne ses på præstationen. De ældste ryttere nærmede sig de 60 år, og her viste det sig tydeligt, at alder ingen betydning har.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndagen afsluttede med en sprudlende række af fejende, flotte finaler med ekvipager som virkelig viste deres ypperste – og det niveau var højt.

Resultater:

T2 (tølt for løse tøjler)
1. Nils-Christian Larsen (N), Herning på Pistill frá Litlu-Brekku
2. Steffi Svendsen (DK), Bindslev på Víðir frá Lynghaga
3. Mette Camilla Moe Mannseth (IS) Störnustæll frá Dalvik

V1 4-gang
1.  Steffi Svendsen (DK), Bindslev på Jarl frá Miðkrika
2. Johanna Beuk (G) på Tígull vom Kronshof
3. Sys Pilegaard (DK), Fyn på Fluga frá Langsstöðum

T1 (Den ypperste tøltklasse)
1. Nils-Christian Larsen (N), Herning på Garpur fra Højgaarden
2. Frederikke Stougård, Holstebro på Börkur frá Sólheimum
3. Søren Madsen, Skjern på Gígjar frá Auðsholtshjáleigu

F1 (5-gang m flyvende pas)
1. Rasmus Møller Jensen,Svenstrup på Garpur frá Kjarri
2. Mette Camilla Moe Mannseth (IS) på Störnustæll frá Dalvik
3. Katie Sundin Brumpton (F) på Símon frá Efri-Rauðalæk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner