Flotte danske resultater i Falsterbo (video)

18-07-2021 17:52

Annika Knudsen Lorentsen

Søren Pedersen er netop blevet nummer tre i Grand Prix-klassen ved Falsterbo Horse Show, hvor også Andreas Schou blev placeret. Den danskopdrættede AB's Classis Blue blev tidligere på dagen placeret i 7-års finalen med sin norske rytter i sadlen

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sidste klasse ved Falsterbo Horse Show er netop afviklet, nemlig den 150 cm-høje Grand Prix-klasse hvor der var et hav at topnavne til start. 

I klassen var der også flere danske ekvipager, og bedst af dem blev Søren Pedersen med Chico Z e. Clinton 1/Quantum, som efter et fejlfrit ridt i både hovedrunde og omspringning, endte på tredjepladsen ud af 46 ekvipager. 

Andreas Schou havde ligeledes redet sig til en plads i omspringningen med Diacardo BS e. Diarado/Carthago Z, men et nedslag holdt dem fra en placering helt i toppen, og de endte derfor samlet som nr. 9. 

Sejren gik til svenske Alexander Zettermann, mens det var Rolf-Göran Bengtsson, der tog sig af andenpladsen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se resultatet af klassen HER.

Copyright Ridehesten.com
ABs's Classic Blue, da han blev redet af Nanna Josephine Grovn. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Dansk succes i 7-års finalen
Tidligere i dag blev finalen for 7-års heste afviklet, og her var der en dansk hest med helt i toppen. Her red norske Erik Preben Strand på Dansk Varmblods-vallakken AB's Classic Blue e. VDL Zirocco/Cacao Courcelle (opdr. Allan Blomgren), og ekvipagen var hurtige og fejlfrie, og endte dermed som nr. 3 ud af de i alt 21 ekvipager i finalen. 

Se Erik og AB's Classic Blues omspringning i videoen nedenfor.

Se resultatet HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner