Cecilia Lindahl
Ved weekendens CDI-stævne i Sint Truiden i Belgien var det i dag juniorerne, der skulle på banen og kæmpe om placeringerne, men det var intet problem for de danske ryttere. Camilla Andersen og Rafaella K tog førstepladsen, mens Karoline Rohmann snuppede andenpladsen
Camilla Andersen og Rafaella K e. Skovens Rafael/ Blue Hors Hertug( opdr.Stutteri K v/ Lisbeth og Kristen Krog) red i dag til den flotte score af 69,775%, der resulterede i førstepladsen, og dannebro røg til tops.
Camilla fortæller til Ridehesten.com, at Rafaella, der tidligere på året, var til første kvalifkation af ECCO Cup, dengang var meget frisk, og det var derfor svært for ekvipagen at få den gode opvarmning med ind på banen. Så det har der været ekstra fokus på op til dette stævne, således at Camilla og Rafaella kunne tage præsterere endnu bedre, og det er i dag lykkedes rigtig godt.
- Jeg kunne allerede mærke på opvarmningen, at hun var fantastisk, og det formåede vi også at tage med ind på banen. Hun har udviklet sig rigtig meget, så det er dejligt at kunne vise det frem. Der kom desværre et par fejl, som selvfølgelig kostede lidt, men alt andet spillede, fortæller en glad Camilla. Bedømmelserne hernede ligger lavere end andre steder, men det gør ikke så meget, når de dømmer alle i klassen ens, fortæller Camilla, der glæder sig til resten af stævnet, hvor målet er flere gode ture på banen.
Andenpladsen gik til danske Karoline Rohmann med DV-hesten Jakas Don Louvre e. Blue Hors Don Romantic/Lauries Crusador XX(opdr. Jan og Karina Koefoed-Nielsen). Ekvipagen red til 69,415%, og dermed en sikker andenplads.
Anna Maarbjerg Piechnik og Kirks Dibsi blev nr. 9 med 66,802%, og de blev fulgt op af Anne Mette Lyager med Brandtoftes Sjubell på en tiende plads med 66,667%. Camilla Andersen var også på banen med Kgs. Hørgaard Stardust, hvor ekvipagen blev nr. 16 med 65,676%.
Se alle resultaterne HER