Flot fremmøde til Blue Hors Følaften

28-05-2015 12:02
Avl

Omkring 350 hestefolk gæstede i aftes Blue Hors for at se 33 føl og samtidig få en præsentation af deres fædre

Selv om der var køligt i aftes, så blev det en flot solskinsaften, der startede med en kort præsentation af Blue Hors hingstene samt Cornettino Ask.
33 føl blev fremvist på stutteriets nye rideanlæg bag de gamle hoppestalde. Rækkefølgen er normalt efter alder, men i år havde man valgt at præsentere føllene gruppevis efter den enkelte hingst for at gøre det lettere for publikum at danne sig et indtryk af faderens nedarvning. Føl efter de yngre hingste tiltrak helt naturligt stor bevågenhed.
Efter fremvisningen var Blue Hors vært for grillpølser, og her faldt snakken blandt avlerne hurtigt på blodlinjer og det højt aktuelle: årets hingstevalg.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner