Flot 6. plads til Gustav Jacobsen

13-08-2017 07:14

Maria Lerche Mortensen

Ved Europamesterskabet i springning for childrenryttere, leverede Gustav Jacobsen nogle flotte runder der resulterede i en 6 plads i gårsdagens finale

Nyheden fortsætter efter annoncen

Gustav Christian Jacobsen på Fayot havde i holdkonkurrencen kun leveret nulrunder, og denne stil fortsatte igennem både første og anden runde af finalen. Men hele syv ryttere havde en totalscore på 0 fejl, hvilket betød at der skulle en omspringning til for at fordele medaljerne, og her blev det muligt for ekvipagen at tage hjem som Europas 6. bedste childrenekvipage.

Der var mindre end et sekund imellem guld og bronzemedaljen, så der skulle altså rides til for at nå til tops, hurtigst var italienske Lorenzo Correddu på Touche D Arrogance. Sølvet gik til Rose De Balanda og Tzara Belin fra Frankrig, imens den sidste af de tre fejlfrie ryttere i omspringen Oliver Fletcher fra Storbritannien tog bronzemedaljen med Disckoboy D.N.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I går blev det derudover til placering som nr. 6 i trøstfinalen for youngriders til Christina Nielsen og 10-årige Griffin, der i første runde fik 5 fejl.

I dag rider Emil Hallundbæk på banen som den eneste dansker i youngriderfinalen imens Helena Skare Viller og Benedikte Rie Truelsen er til start i juniorfinalen. Derudover rider Clara Hallundbæk og Philippa W. Linde B-finale for junior.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner