Flere sejre til Baltic Cup

03-09-2023 15:33

En række danske springryttere var i weekenden til start ved Baltic Cup i Drammen i Norge, og det resulterede i flere flotte resultater

Copyright Ridehesten.com
Emma Ponsaing og La Chance de Jade. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne weekend fandt endnu en afdeling af Baltic Cup sted, denne gang i Drammen i Norge, og her konkurrerede flere danskere i de internationale klasser for pony, children, U25 og CSI1* samt ponyklasserne for kategori 2 og 3. Lørdag deltog de danske ryttere i holdkonkurrencen og leverede gode resultater, mens søndagen bød på flere flotte resultater i Grand Prix-klasserne. 

Sejr til Ponsiang og Jansson-Christensen i Grand Prix
I søndagens Grand Prix-klasser klarede danskerne sig flot, og flere af rytterne red sig op i top fem. Emma Ponsaing vandt sammen med La Chance de Jade e. Lord If De Chalusse/ Corlando (opdr. CapaCity Horses) CSI1* Grand Prix-klassen. En sejr blev det også til for Palma Sophia Gry Jansson-Christensen og Parc Icon i Grand Prix-klassen for pony kategori 2. I samme klasse opnåede Christel Engelbrecht en placering som nr. 5 med Attyrory Jamesson

Copyright Ridehesten.com
Palma Sophie Gry Jansson-Christensen og Parc Icon. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I CSIU25 Grand Prix var Camille Hartvig Nielsen til start med Captain Puck e. Contendro I/ Grosso Z, og de sikrede sig en andenplads i klassen. I Grand Prix-klassen for children blev det til en andenplads for Sille Hartvig Nielsen og Bolton Gate Ben, mens Emilie Sehested Boll og Elmegårdens Monroe e. Bøgegårdens Apollo/ Catoki (opdr. Maria og Martine Schnoor) blev placeret som nr. 5. 

I CSIP Grand Prix klarede Palma Sophie Gry Jansson-Christensen sig også godt sammen med Bodyssee des Avelines e. Radco D'Houtveld/ Randel Z, og de opnåede en placering som nr. 2. Placeret som nr. 3 i samme klasse blev Laura Sargent med Foxtown Elderberry e. Monaghanstown Boy/ Ashfield Hunters Jewel. Derudover opnåede Emily Lee Vestergaard og Sting Yaris i Grand Prix-klassen for pony kategori 3 en placering som nr. 4

Hårdt felt i holdkonkurrencen 
De danske ryttere opnåede også placeringer i holdkonkurrencen, selvom svenskerne sad på sejren i de fleste af klasserne. I holdkonkurrencen for både pony kategori 2, CSIP og CSICh opnåede Danmark en placering i top tre, da de i alle disse tre klasser sikrede sig en placering som nr. 3. 

Finalen i Baltic Cup finder i år sted på Vilhelmsborg fra d. 30. november - d. 3. december. 

Se stævnets resultater her. 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen