Flarup 2'er i Top 10-opvarmning

24-11-2022 19:16

Annika Knudsen Lorentsen

På søndag skal 10 militaryryttere mødes i en indendørs militarykonkurrence i Agria Top 10, og i dag deltog de alle i en opvarmningsklasse, hvor danske Peter T. Flarup tog andenpladsen med et hurtigt fejlfrit ridt

Copyright Ridehesten.com
Peter T. Flarup med Fascination. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans
Nyheden fortsætter efter annoncen

10 dygtige militaryryttere mødtes i dag i Agria Top 10 opvarmingsklassen ved Sweden International Horse Show, og en af disse var danske Peter T. Flarup

Han er til start ved stævnet med sin OL-hest Fascination e. Favorit Ask/ Lando (opdr. Jørn-Ove Jørgensen), og i dag red de fejlfrit rundt på den indendørs militarybane. Klassen blev afviklet over to faser, og med den næsthurtigste tid i anden fase sikrede den danske ekvipage sig andenplads. En plads de delte med svenske Sofia Sjöborg. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sejren gik til franske Maxime Livio, der red 0,39 sekunder hurtigere end de to skandinaviske ryttere. Til start er desuden ryttere fra Tyskland, USA, New Zealand og Storbritannien.

Peter Flarup er Danmarks mest rutinerede militaryrytter, og han har vundet det danske mesterskab flere gange, mens han har deltaget i flere internationale mesterskaber. Han deltog ved OL sidste år, ligesom han også red legene tilbage i 2008. Han har desuden redet flere verdensmesterskaber, europamesterskaber og World Cup-finaler. 

Følg stævnet i Stockholm. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner