Thomas Bach Jensen
I forbindelse med Dansk Varmblods EQUSANA Elite på Vilhelsmborg i kommende weekend afvikles lørdag aften den 27. august Elitefølauktion og stor avlerfest.
Dette års kollektion karakteriseres ved nøje udvalgte føl af særdeles god til exceptionel kvalitet. Føllene repræsenterer nogle af Danmarks bedste avlere og de stærkeste hoppestammer i dansk ridehesteavl i kombination med højt aktuelle og efterspurgte faderhingste som Sezuan, Dante Weltino, De Niro, Floriscount, Governor, Hesselhøjs Donkey Boy, Franklin, Fürstenball, Ferguson, Crumble, Party Dance, Diarado, Zirocco Blue, Kannan, Catoki, De Quidam, Cantolar, Cornettino Ask, Bøgegårdens Apollo og Favorit Ask for blot at nævne nogle få.
Den eminente kollektion består af 21 springføl og 40 dressurføl, hvoraf mange har været fløj eller reservefløj ved de regionale følskuer og har kvalificeret sig til landsfinalen ved Equsana Eliteskue.
Se kollektionen HER.