Nina Marie Villadsen
Clara Hallundbæk har haft en særdeles succesfuldt stævne i Oldenburg med flere placeringer, og søndag var ingen undtagelse. Således snuppede hun både fjerde- og femtepladsen i CSIAm Medium Tour-finalen (135 cm) på henholdsvis Pauldarys Pocket Rocket og Dibidoe, mens Louise Høj lagde sig lige efter på sjettepladsen på Quinta.
Christian Schou på Cabanus sprang sig til en femteplads i CSI2* Medium Tour-finalen (140 cm).
Herefter var Clara Hallundbæk atter at finde i placeringsrækken, da det blev til en flot tredjeplads på Quimono de la Roque i CSIAm Large Tour-finalen (140 cm).
Også i dagens sidste klasse, den tostjernede CSI Grosser Preis von Oldenburg (145/150 cm), var dansker med helt fremme, og Emil Hallundbæk opnåede en femteplads på Catoki, mens Lars Bak Andersen tog sjettepladsen på Cyrus L.
Se flere resultater HER.