Ferrer-Salat gennem vellykket operation

01-02-2020 08:13

Camilla Tiefensee Schrøder

Den spanske OL-rytter Beatriz Ferrer-Salat, som i sidste uge kom slemt til skade ved et fald fra en unghest, er nu ved at komme sig efter en vellykket operation

Copyright Ridehesten.com
Sidste gang Beatriz Ferrer-Salat var at finde på de internationale dressurbaner var ved EM i Rotterdam, hvor hun deltog med Delgado. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sidste fredag faldt Beatriz Ferrer-Salat af en hest og brækkede både skam- og halebenet. På hospitalet i Barcelona blev det vurderet, at en operation var nødvendig, og den operation kom hun vellykket igennem i onsdags.

Ifølge et opslag på hendes facebookside tog operationen længere end ventet, men lægerne var tilfredse med resultatet, og nu skal den 54-årige dressurrytter lige så langsomt i gang med genoptræningen.

Hvorvidt hun har en chance for at blive klar til OL er dog fortsat uvist.

– Jeg har det hver dag en lille smule bedre efter operationen, skriver Ferrer-Salat i sit seneste opslag, som kan ses nedenfor.
– Lægen sagde til mig i går, at jeg i dag skulle sætte mig på stolen ved siden af sengen, og det forekom fuldstændig utopisk for mig, at det skulle kunne lade sig gøre. Men med lægernes hjælp har jeg ikke bare formået at sætte mig i stolen i dag, jeg har endda siddet der en hel time, lyder det i opslaget, hvor hun også sender en stor tak til de mange, der har støttet hende og sendt varme tanker.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner