Feminine og elegante hoppeføl på auktion

17-06-2022 09:56
Avl

Den 25. juni kommer 20 føl under hammeren ved Dansk Varmblods auktion i samarbejde med Blue Hors, og her præsentere vi de næste tre føl i rækken

Copyright Ridehesten.com
Abkær's Kassiopeia. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Fra den 23. juni kl. 17.00 er det muligt at byde online på de føl, som kommer under hammeren den 25. juni på Blue Hors, hvor Dansk Varmblod afholder auktion i samarbejde med Blue Hors. Igennem de kommende dage, vil vi præsentere de føl der kan bydes på, og nedenfor ses tre hoppeføl i rækken af lækre føl. 

Find hele kollektionen her.

 Hoppeføl med forbilledligt eksteriør og høj gangartskvalitet
Et ualmindelige dejligt hoppeføl, hvor skønhed og funktionalitet mødes i flot forening af moderne type, det er netop hvad Borbjergs Quin Verde e. Valverde/De Noir er. Hun har et forbilledligt eksteriør og høj gangartskvalitet og så er der flere A og B heste i stammen.

I videoen nedenfor kan I se Borbjergs Quin Verde i aktion. 

Tre fremragende gangarter
Når man ser Feline Rose e. Va Bene/Florencio, så er det tydeligt at der er tale om et feminint, elegant og vellinjeret hoppeføl, som har tre fremragende gangarter med god aktion og balance.

I videoen nedenfor kan I se Feline Rose i aktion. 

Ekstraordinær i sit bevægelsesforløb
Meget udtryksfuld, ædel, feminin og utrolig letgående dressurbetonet hoppeføl - her er der tale om Abkær's Kassiopeia e. Blue Hors Kingston/Revolution. Helt ekstraordinær i sit bevægelsesforløb og så er hun ud af en utrolig stærk hoppestamme, der tæller flere topføl og rideheste.

I videoen nedenfor kan I se Abkær's Kassiopeia i aktion.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner