Favoritterne snublede i finalen

18-09-2016 15:28

Britt Carlsen

UVM Zangersheide - Ni ryttere mødtes i omspringningen i finalen for 6-års heste ved verdensmesterskaberne i Belgien, og kun en red fejlfrit

Copyright Ridehesten.com
Guldvinder for 6-års Gerard O'Neill (IRL) i midten omgivet af sølvvinder Julian de Boer (NED) og bronzevinder Thierry Goffinet (BEL) th.

Flere topryttere, bl.a. verdensranglistens nummer et Christian Ahlmann, tørnede sammen i omspringningen i klassen for 6-års heste under finalerne ved UVM på Zangersheide. Christian Ahlmann, som netop er hjemkommet med en holdbronzemedalje for Tyskland ved OL i Rio har bestemt ikke være heldig under dette UVM, tre gange er han røget af sine heste som følge af et stop under disse verdensmesterskaber. Christian er gift med Zangersheides ejer Judy-Ann Melchior, og der var forventninger til Ahlmann i omspringningen, hvor han kom til start med Cornwell e. Cornado I, som sidste år blev nr. 4 i finalen. Men Cornwell standsede allerede på forhindring nr. to.

Copyright Ridehesten.com
Guldvinder Gerard O'Neill og Killossery Kaiden.

En efter en fik rytterne fejl på den udfordrende omspringningsbane, indtil irske Gerad O'Neill red på banen med Killossery Kaiden e. Lux Z/Cruising for ISH han red ikke i samme opskruede tempo, som de let ridende irer ellers ofte er garant for, og han satsede heller ikke i en vending, som havde givet andre problemer, men de var første par til at ride fejlfrit. 
Gerben Morsink og Thierry Goffinet forsøgte at fravriste iren en mulig sejr, uden held. Alles øjne var klistret på klassens sidste rytter Hollands Willem Greve, kunne han gøre det igen? I finalen for 5-års heste red han sidst og sejrede. I 6-års finalen sad han på sidste års bronzevinder Formidable e. Carambole for KWPN, men ak, der lød dels et suk fra hollænderne og et jubelbrøl fra irerne, da Formidable slog bommen på forhindring nr. to ud af holderen, og de sluttede lige udenfor medaljerækken på en fjerdeplads. 

- Jeg har haft hesten i halvandet år, han bliver bare bedre og bedre, og med sejren i dag kunne vi ikke have valgt et bedre sted til at sejre, sagde Gerad O'Neill. 

Copyright Ridehesten.com
Julian de Boer og Fernando V - sølvvinder.

Julian de Boer fra Holland, kom ind på andenpladsen med Fernando V e. Zapatero VDL for KWPN, en hest som rytteren fortæller har masser af kapacitet, men godt kan bliver lidt hektisk. Han havde ikke regnet med at skulle til start, han havde læsset hesten og holdt ved udgangen i morges, da han fik besked om, at han alligevel fik plads i finalen. - Så måtte jeg læsse hesten af igen, smilede han bredt. 

Copyright Ridehesten.com
Thierry Goffinet og Kannabis van de Bucxtale - bronze.

Og for Thierry Goffinet blev omspringningen en ny oplevelse, for det var første gang hans hest havde et nedslag i år, det var vinderen nu meget tilfreds med, jokede de om ved pressemødet. Goffinet red Kannabis van de Bucxtale e. Contact van de Heffinck for BWP.

Copyright Ridehesten.com
Bedste skandinaviske rytter - Victoria Gulliksen fra Norge og Firefly H.

Norsk styrke
Victoria Gulliksen, datter af den norske landsholdsrytter Geir Gulliksen havde redet sig i finalen med Firefly H e. Douglad/Darco, og den unge rytter strålede af glæde, da hun red en flot fejlfri runde i hovedspringningen. Hun blev bedste skandinaviske rytter på en flot 5. plads efter nedslag i omspringningen. 

Se resultatet HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner