Farvel til et helt særligt makkerskab

20-10-2018 21:38

Britt Carlsen

Det var så bevægende, publikum tog afsked med Anna Kasprzaks Donnperignon  - og da de dansede sammen i en kegle af lys gled tankerne til de mange højdepunkter som Anna og Pepe har oplevet sammen bl.a. ved to Olympiske Lege

De to har om nogen været repræsentanter for fightervilje, godt makkerskab og talent - Anna Kasprzak har nu valgt at pensionere Donnperignon i en alder af 19 år. Sidste år var han på det sølvvindende danske hold ved EM i Göteborg, som Anna udtalte på en video, der blev afspillet på storskærm: Han skal slutte på toppen, og han skal have lov til at være pensionist. Jeg vil give ham så god en pension, jeg overhovedet kan.

Hun havde valgt at indtale en video, fordi hun ville være sikker på, at hun fik takket de, som har betyder mest for hende og Pepe gennem årene: træner Andreas Helgstrand,  den nærmeste familie og Pepes kompetente hestepasser Jane, som kender ham så godt.
Anna og Pepe har sat et enormt præg på dansk dressursport, og Pepe har kickstartet Annas internationale karriere. Selvom Anna kommer til at ride videre på sine talentfulde heste, der er godt på vej i sporten, så blev der taget en bevæget afsked med Anna og Pepe som par. - Dem her kommer vi til at savne, sagde Casper Cassøe.

- Jeg ville egentlig ikke gøre noget særligt, da jeg besluttede at pensionere Pepe, men jeg skylder Pepe en stor afsked, for han elsker rampelyset, sagde Anna, og så red hun ind i en kegle af lys.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen