Folingssæsonen startede meget usædvanligt med, at de to første folende hopper viste aggressiv adfærd overfor føllene til at starte med, men heldigvis lykkedes det efter nogen tid, at få hopperne til at acceptere deres nye føl. Tredje folende hoppe var den 17 år gamle knabsrupperhoppe Ameline, og glæden var stor, da hun bragte det fineste helplettede hoppeføl efter Blue Hors Farrell til verden.

I modsætning til de to første folinger gik det hele problemfrit med den erfarne Ameline, der hurtigt kom af med efterbyrden og fik føllet til patten. Det var en lettelse for Karina, der kunne gå til ro og igen finde, at alt var perfekt ved morgenfodringen.

Senere samme dag lød der en banken fra Amelines boks, og det viste sig, at hoppen havde fået kilet sig op i hjørnet af boksen og kunne ikke komme fri. Da det endelig lykkedes Karina og hendes mand at få hoppen fri, fortsatte den med at kaste sig rundt og slog sig – og dens fjerne blik i øjnene fik ejerne til straks at kontakte dyrlægen, mens de samtidigt fik fat i føllet for at få det i sikkerhed.

Dyrlægens første kommentar var: ”Det er ikke godt – det er meget skidt”. Ameline fik smertestillende medicin, men det havde ingen effekt. Det viste sig, at hoppen led af kraftige indre blødninger og befandt sig i et smertehelvede. Hvis ikke hun blev aflivet, ville hun dø af sig selv.

– Jeg tøvede ikke et sekund; dyrlægen skulle bare hurtigst muligt stoppe det smertehelvede, Ameline var i, så hun blev aflivet, fortæller Karina, der pludseligt stod med et moderløst føl, som hurtigst muligt skulle have en ny mor.

En hoppe i stalden havde stadig mælk, da hendes føl fra sidste år ikke var vænnet fra, så det blev forsøgt at hormonbehandle hoppen, men den ville ikke tage Amelines føl. De forsøger med en anden hoppe, som er meget glad for føl, men heller ikke den fik interesse for det moderløse hoppeføl. En venindes hoppe, der altid lader andre føl patte, bliver tredje forsøg, men heller ikke den bider på, så Karina og hendes mand får straks fat i noget mælkeerstatning.

– Jeg har én gang før flasket et føl op og havde stor succes med mælk i en skål, og det skulle også prøves denne gang. Føllet drak mælken af skålen uden meget tøven. Da føllet havde fået mælk og var faldet i søvn, kom chocket over hele episoden, og jeg brød sammen, fortæller Karina, der var ked af at have mistet en fantastisk hoppe, men også at føllet ikke havde en mor, og hun vidste, at føllet ikke ville få en normal opvækst, hvis hun ikke hurtigst muligt fandt en ny mor.

Hun lavede et opslag på Facebook, hvor hun søgte en ammehoppe, og meget hurtigt blev opslaget delt, hvilket gav rigtig mange henvendelser, men overvejende fra ejere af goldhopper, som de foreslog skulle hormonbehandles, men det turde Karina ikke igen. En nat blev hun kontaktet af en dame fra Fyn med en hoppe, som lige har mistet sit føl, og hun ville gerne prøve at sætte Karinas føl til sin hoppe. De aftalte, at Karina skulle komme til Fyn næste eftermiddag. 

– Men om formiddagen dukkede et Facebook-opslag op om en hoppe, der lige havde mistet tvillinger og blev tilbudt som ammehoppe, og det er bedste af det hele var, at hoppen stod kun 10 km fra os, fortæller Karina, der var i syv sind, om hun skulle køre til Fyn med føllet senere på dagen eller hente hoppen, der stod tæt på.
Der var den udfordring, at hoppen i nabolaget døjede med tilbageholdt efterbyrd og først skulle behandles af dyrlæge næste formiddag. Det var nogle svære timer for Karina, der besluttede sig for at vente til næste dag, hvor hun hentede hoppen, så snart ejeren gav grønt lys.

– Da hoppen så føllet, var den meget interesseret, men føllet ville slet ikke snuse til hoppen og lagde sine små ører helt ned ad halsen for at udtrykke sin misfornøjelse. Selv om hoppen var meget interesseret i føllet, ville den alligevel ikke lade føllet røre dens yver, da føllet blev sulten, forklarer Karina.

Hun tilkaldte sin dyrlæge, som gav hoppen en hormonsprøjte for at starte en kunstig foling. Hoppen reagerede positivt på hormonsprøjten, og gjorde nu alt for at få føllet til at gå til yveret, men føllet havde den opfattelse, at Karina var dets mor og var derfor ikke interesseret i hoppen. Da sulten tog til, overgav føllet sig og gik til yveret for at drikke, og det tog cirka en halv time, inden føllet helt havde overgiver sig til hoppen.

Hoppen har endnu ikke helt mælk nok, så føllet får mælkeerstatning i dagtimerne, og føllet er nu glad for at have to mødre. 

– Jeg kan ikke beskrive, hvor taknemlig jeg er over alle delingerne af mit opslag på Facebook og over alle dem, der har taget kontakt til mig for at hjælpe. Folk har tilbudt mig deres hopper fra hele landet uden tøven, og uden de kender mig, slutter Karina.