Thomas Bach Jensen
Forrige søndag fik Hanne Elisabeth Bøggild og Tommy Rasmussens eneste avlshoppe Bøggild's Lazanta kolikagtig adfærd 17 dage før folingstermin. Siden jul har hun haft disse mærkelige anfald af kolik, og ingen af de forskellige vagtdyrlæger kunne stille en diagnose, når det stod på. Den søndag var det værre end tidligere, og hoppen smed sig gentagne gange og rullede sig, også når hun blev trukket med. Inden for en halv time ankom vagtdyrlæge og kunne konstatere, at det drejede sig om en børdrejning.
– Vi kørte med det samme til Ansager Hestehospital, hvor de arbejdede i begge sider for at dreje føllet tilbage, men det var vanskeligt, da Lazanta var så langt henne i drægtigheden. Det lykkedes, og vi skulle så vente 8-10 dage på, at sårene helede, før vi kunne hente hende hjem, fortæller Hanne, der tidligt mandag morgen blev kontaktet af dyrlægen fra Ansager med beskeden, at Lazanta netop havde folet.
– Jeg kørte selvfølgelig med det samme, og det var en meget medtaget hoppe, jeg mødte. Efterbyrden var endnu ikke gået, og hun var helt uinteresseret i sit lille føl, der tydeligt frøs, men ellers så levedygtigt ud. Hoppeføllet var blød i koderne og kunne ikke selv stå op, men hun prøvede trods alt, fortæller Hanne.
Velvidende at oddsene ikke var de bedste for hverken Lazanta eller hendes nye hoppeføl tog Hanne og Tommy hjem igen. Efterbyrden kunne ikke kunnet fjernes helt, og der fik to dage, før det sidste slap. Derfor var Lazantas tilstand så kritisk, at det blev anbefalet at finde en ammehoppe, men Lazanta kom i bedring og begyndte at spise. Føllet var hun dog stadig ikke specielt knyttet til, for hun kæmpede sin egen kamp. Hanne og Tommy havde dog tiltro til, at det nok skulle komme, så snart hoppen havde fået det bedre.
– Hjemme igen gik det lidt op og ned, Lazanta spiste endelig hø og lidt foder, og vi glædede os over de små fremskridt, men pludseligt blev hun forfangen på alle fire ben som følge af tilbageholdt efterbyrd, fortæller Hanne.
De holdt fast i håbet og fattede mod, for børen stod nu uden væske og trak sig sammen, som den bør. Næste morgen forlod Hanne stalden, da Lazanta stod med ørene fremme og spiste hø, for at køre ud og købe boots til at køle Lazantas hove og et tilskudsfoder, der kan fjerne toxiner, men da hun kom hjem en time senere, havde Lazanta det virkelig dårligt.
– Jeg tilkaldte dyrlægen, som var der inden for få minutter, og så fik Lazanta fred, fortæller Hanne og fortsætter: – Hun var vores første DV-afkom, og hun har givet os fem helt fantastiske føl. Så hun var noget helt særligt for os, og hele forløbet har været ubeskrivelig hårdt. De mange op- og nedture og håb, der det næste øjeblik blev til håbløshed, har været udmattende. Samtidig har vi kæmpet for hendes lille føl, som bare skulle overleve for, at der skulle være lidt mening med det hele.
Det efterladte hoppeføl blev apatisk og fik pludseligt feber. Så næsten på samme tid, som Lazanta blev lagt til at sove, modtog føllet et skud antibiotika intravenøst i håb om, at det var det, der skulle til for, at hun valgte livet.
– Da dyrlægen kom otte timer senere for at give den næste injektion, lavede føllet sine allerførste badutspring i boksen, og det går stadig fremad, beretter Hanne mere muntert.
De har søgt efter en kærlig hoppe, som kan vise føllet vejen og de gode manerer, og pt. arbejdes der med en velegnet hoppe fra Lena og Rasmus Dalsgård, som lige nu får medicin (bl.a. køresygetabletter) for at sætte gang i mælkeproduktionen. Som det næste skal hoppen bringes i kunstig foling for at få den opfattelse, at Lazantas føl er hendes.
– Jeg har aldrig hørt om det før, men vi håber, det lykkes. Føllet bliver bedre dag for dag, og sonden fjernede vi i går. I dag fik jeg det første spark af hende, og så bliver man jo bare glad, siger Hanne i dag.
