Er du klar til 'No stirrup november'?

31-10-2021 15:49

Christine Krogh Frausing
Skribent

I morgen går vi ind i årets 11. måned, og det betyder at mange tager udfordringen op, og rider uden stigbøjler i en hel måned, men hvad gør det godt for, og hvad skal du huske?

Copyright Ridehesten.com
Så er det tid til at smide stigebøjlerne, er du klar?. Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi går ind i november måned, og det betyder at nogen vælger at smide stigbøjlerne en hel måned. Formålet er at styrke rytterens sæde, og forbedre balancen på hesten. Udover at det er en udfordring, kan du også integrere det som en del af din daglige træning, for at forsøge at gøre din core - og dermed dit sæde - stærkere. Det gavner naturligvis din egen opstilling, hvilket kommer dig til gode, men bestemt også din hest. Du kan eventuelt spørge din underviser om han eller hun vil undervise dig, hvor du rider uden stigbøjler, for at få hjælp til at sidde helt korrekt.

Vi kommer med et par gode råd, hvis du også vil være en del af udfordringen.

Varm op med stigbøjler på

Vi kan ikke komme uden om, at nogen heste bare er mere friske i vintermånederne. Derfor kan det være en god ide at varme op med stigbøjlerne på, for at undgå farlige situationer, hvis din hest er meget frisk. Derudover giver det en mere rolig opvarmning for både dig og din hest, så i har et godt grundlag for at komme til sagen, når i begge er varmet godt op. 

Føl dig frem

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvis du ikke har redet meget uden stigbøjler før, så føl dig lidt frem. Det er ikke sikkert du skal ride en hel ridetur uden, hvis du har dårlig balance, og føler det meget svært at sidde i ro. Det er vigtigt også at give hesten en god ridetur, da det er for din egen skyld du rider uden stigbøjlerne. Du kan eksempelvis starte med at smide bøjlerne i 5 minutter, og så langsomt bygge på. 

Husk at strække ud 

Det er vigtigt at huske, at ridning også er en sport, og at du kan få ømme muskler. Husk at strække ud så du undgår ømheden, og så du er klar til en ridetur igen dagen efter. At ride uden stigebøjler vil helt sikkert kunne mærkes i muskler du ikke normalt ville mærke ømhed, efter en almindelig ridetur.

Men vigtigst af alt, se det som en sjov udfordring, der kan styrke dig som rytter. Held og lykke til alle deltagende!

Kilde: Horseandrider.com

 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner