Trine Askjær-Jørgensen
I fredags kunne vi desværre meddele, at Enid Bak Rasmussen, mor til Jørgen Bak Rasmussen – manden bag Ridehesten og Wiegaarden – døde torsdag aften efter kort tids sygdom, 102 år gammel. Hun levede et aktivt og engageret liv, som mange vil mindes.
Enid var med til opstarten af Ridehesten og var desuden aktiv i hundeverdenen gennem mange år. Hun luftede da også sin elskede hund vha. sin crosser helt frem til 14 dage før sin død.
Bisættelsen finder sted fredag den 20. februar kl. 13.00 fra Rold Kirke, Nysumvej 5, 9510 Arden. Efterfølgende holdes en mindesammenkomst på Rold Gl. Kro – Hundekroen, Hobrovej 11, 9510 Arden.
Alle, der ønsker at tage afsked med Enid, er hjertens velkomne til at deltage.