Engelsk tophest til Edwina Tops-Alexander

06-01-2012 09:10
Den australske springrytter Edwina Tops-Alexander skal fremover ride den engelske tophest Titus
Copyright Ridehesten.com
Titus - her redet af Guy Williams. (Foto: Ridehesten.com)

Endnu engang mister englænderne en af deres topheste til udlandet. Denne gang er det Guy Williams’ Titus, som er blevet solgt og fremover skal rides af australske Edwina Tops-Alexander. Guy Williams har udtalt til Horse & Hound, at han naturligvis er skuffet, men samtidig er han nødt til at køre sin forretning. Han har redet den 12-åige vallak i lidt over et år, og har blandt andet deltaget ved EM i Madrid på den tilbage i september måned. Titus er den tredje i rækken af topheste, som er blevet solgt ud af England inden for kort tid. Tidligere på ugen blev det offentliggjort, at Bruce Menzies’ Sultan V fremover skal konkurrere for Saudi Arabien, og i sidste uge var det Robert Smiths Talan, som også blev solgt til Saudi Arabien. Kilde: Horse & Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner