Endnu en verdensmester til Vilhelmsborg

07-09-2011 14:35
Dansk Hesteforsikring Youngster Cup er stolte over at kunne præsentere endnu en verdenstjerne ved Dansk Varmblods PAVO Eliteskue
Copyright Ridehesten.com
UNO Donna Unique og Andres Helgstrand (Foto: Ridehesten.com).

I sidste time har Dansk Varmblod modtaget tilsagn om Andreas Helgstrands deltagelse i Dansk Hesteforsikring Youngster Cup med guldmedaljehoppen UNO Donna Unique, der blev verdensmester for 6-årige dressurheste ved UVM i Verden i 2010. UNO Donna Unique e. Blue Hors Don Schufro/Falkland (opdr. Stutteri UNO) var årets dressurbetonede hoppe 2007 i Dansk Varmblod og har sidenhen høstet enorm succes i sporten. Den sorte hoppe bliver dog ikke ene om at kaste glans over Dansk Hesteforsikring Youngster Cup i dressur, der har deltagelse af flere af de bedste 6- og 7-årige heste i Danmark. En af dem er Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Don Schufro (opdr. Stutteri Hønnerup) redet af Anna Kasprzak. Driver blev i 2009 verdensmester for 5-årige dressurheste ved UVM i Verden. Vær opmærksom på, at hele stævnet (PAVO Eliteskue og Dansk Hesteforsikring Youngser Cup) afholdes INDENDØRE i den blå opvisningshal på Vilhelmsborgmed undtagelse af søndag morgens fremvisning af nykårede RDH-hopper på gårdspladsen.

Adgang for børn under 15 år er GRATIS.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner