Endnu en sejr til værtsnationen i Aachen

17-07-2016 18:38

CHIO AACHEN - Det blev en særdeles spændende omgang, da der i dag skulle afvikles Rolex Grand Prix springning i Aachen. Her var der spænding helt til sidste rytter, som havde muligheden for at afgøre det hele

Copyright Ridehesten.com
Philipp Weishaupt, dog her på Coupe de Coeur 2 ved Falsterbo i 2013

Hvis man ville se spænding, så skulle man have set dagens springning i The Rolex Grand Prix of Aachen, hvor 40 ekvipager var til start i det som er den bedst betalte ridebanespringning turnering, da præmiesummen er på hele 1,000,000 Euro. 

Første del af kvalifikationen i Aachen blevet redet i onsdags og vundet af canadiske Eric Lamaze, hvorefter anden kvalifikation var i Mercedes-Benz Nations’ Cup, som blev redet i torsdags. Her var tyskerne stærkest, da de endte op med en total på 0 fejl, mens USA blev nummer to med fire fejl og Frankrig nummer tre, ligeledes med fire fejl.

Dagens Grand Prix blev en uhyrlig spændende affære, da ingen af de 40 ekvipager var fejlfrie efter første runde. Den største faktor var tiden, som kun de færreste nåede indenfor, og dem der gjorde, havde fejl på forhindringerne. Det var umuligt for rytterne af ride tilpas stærkt til at kunne nå tiden og være fejlfri samtidig, da specielt den sidste trekombination voldte mange problemer og derved nedrivninger. Efter første runde var stillingen at hollandske Gerco Schröder på Glock´s Cognac Champblanc og Schweiziske Martin Fuchs på Clooney 51 begge lå med én tidsfejl, mens tyske Philipp Weishaupt på LB Convall havde 2 tidsfejl. 

Efter fejringen af de placerede i dressurens Grand Prix Kür, var det tid til anden runde, hvor de 18 bedste ekvipager havde fået adgang. Den bane var noget lettere for rytterne, hvor 11 af dem formåede at ride fejlfrit, her i blandt engelske Scott Brash på Ursula XII og spanske Sergio Alvares Moya på Carlo 273, som begge havde fire fejl med fra førsterunde. Der blev uhyre stille, da den første af de tre bedste red på banen, hvorefter der lød en kæmpe jubel da Philipp Weishaupt red fejlfrit ind i mål og derved sluttede med sammenlagt to fejl. Der blev derfor lagt ekstra pres på Martin Fuchs, som stod for det, indtil det aller sidste spring, hvor Clooney 51 nægtede at ville hen og rendte uden om. Det betød at han var ude af topkampen og at Gerco Schröder med sin ene tidsfejl, kunne afgøre det hele, ved blot at ride fejlfrit. Det var dog lettere sagt end gjort, da han og Glock´s Cognac Champblanc N.O.P. tog en nedrivning på en af de store oxere, midt på banen, var det hele afgjort.

Det betød at sejren gik til Philipp Weishaupt, nummer to blev Scott Brash og nummer tre Sergio Alvares Moya. 

Se resultater HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner