En legende er gået bort

29-07-2020 11:51

Ved Dansk Varmblods gallashow i 2006 akkompagnerede Bent Fabricius-Bjerre en smuk pas-de-deux på klaver. I går døde den velkendte komponist, direktør og rytter efter kort tids sygdom

Copyright Ridehesten.com
Bent Fabricius-Bjerre. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

I går formiddags indløb nyheden om at 95-årige Bent Fabricius-Bjerre var gået bort. Den kendte komponist har spillet musik siden 1930'erne og står blandt andet bag temaerne til 'Matador' og 'Olsen Banden'. Mange i hesteverdenen husker ham nok fra Dansk Varmblods gallashow i 2008, der havde temaet "Musik og Heste" hvor Bent Fabricius Bjerre akkompagnere.

Copyright Ridehesten.com
Mange husker sikkert det stemningsfulde nummer ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning i 2006, hvor Bent Fabric blev kørt ind sammen med sit flygel. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Rytter gennem mange år
Bent har altid været aktiv, også som rytter. Hans søn Poul og dennes hustru Mikaela Lindh, der rider på det finske dressurlandshold, driver en konkurrencestald, Dressurstald Sølyst.

Mange husker tilbage til Dansk Varmblods gallashow i 2006 med temaet "Musik og Heste", hvor showets absolutte højdepunkter var, at opleve den danske verdensstjerne, Bent Fabricius Bjerre, akkompagnere et stemningsfyldt nummer. I showet oplevede vi far og søn i et smukt nummer, hvor Poul red den 10-årige Cappucino D til tonerne af blandt andet Matador og Alley Cat, sensuelt og smukt spillet af mesteren selv, i en pas-de-deux med Michael Søgaard og Feisal.

I sommeren 2008 besøgte Ridehesten Dressurstald Sølyst og fik en samtale med den dengang aktive 84-årige rytter, som på daværende tidspunkt adræt svingede sig i sadlen på en varmblodshest nogle gange om ugen. Som han har gjort det i knap 50 år. 

Copyright Ridehesten.com
I 2008 besøgte Ridehesten Bent Fabricius-Bjerre til en samtale om, hvad ridningen har betydet for ham gennem knap 50 år. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

 Hvem var Bent Fabricius-Bjerre?

  • Født den 7. december 1924 på Frederiksberg i København.
  • Vandt i 1962 en amerikansk Grammy for nummeret 'Alley Cat' i kategorien 'Best Rock'n'Roll Recording'.
  • Står bag musikken til blandt andet 'Forelsket i København', 'Olsen-banden', 'Matador', 'Blinkende lygter' og 'Klovn - The Movie'.
  • Blev i 1996 slået til ridder af Dannebrog.
  • Bent Fabricius-Bjerre har været gift tre gange og har fire børn.

Kilde: DR.dk 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner