En hest i 6-års i finalen i Verden

05-08-2006 00:00

Britt Carlsen

Copyright Ridehesten.com

Spændingen var stor i den danske lejer i dag, for to ryttere var med helt i front i den lille finale, hvorfra tre heste ville få adgang til finalen i morgen søndag i Verden. I kvalifikationen fredag red Michæl Liocouras Hetrosis Nord direkte i finalen efter et flot, flydende og fejlfrit ridt. Hesten er efter Hohenstein/Dolomit og opdrættet af Vibeke Björn Rasmussen, Hovedgaard. Både Jim Rasmussen/Sika Star e. Don Schufro og Laila Bilstrup/Sopranos e. Come Back II blev honoreret med 7,60 points De lå på en delt tredjeplads da den hollandske landsholdsrytter Edward Gal red på banen på avlshingsten Tolando e. Krack C. Umiddelbart så det ikke ud til at Gal skulle forhindre de to danskere i at få plads i finalen, men dommerne ville det anderledes, og sendte ham ind på 3. pladsen, hvilket lige netop fortrængte de to danskere fra den eftertragtede finaleplads. Danskerne har godt et rigtigt godt job i Verden, med god opbakning af mange tilrejsende avlere og ryttere. Uanset resultatet i morgendagens finaler, kan både ryttere, trænere, holdledere og avlere være tilfredse med årets resultat.

Filer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner