Annika Knudsen Lorentsen
På sin Facebookside har Anna Kasprzak offentliggjort, at de har indkøbt den talentfulde 10-årige vallak Fuhur e. Fürstenreich/Nagnat. Sammen med den russiske rytter Elena Sidneva deltog vallakken ved EM i år, hvor det blev til en individuel 20. plads. Her viste vallakken blandt andet utroligt flotte piaffe- og passagemomenter, hvor han bevægede sig elegant i den rigtige ramme.
Fuhur er en russisk varmblodshest, som i 2017 debuterede med Elena på lilletursniveau, og allerede sidste år var Fuhur med ved VM i Tryon, hvor de opnåede 64.953 i Grand Prix.
På et år har vallakken udviklet sig endnu mere og ved sensommerens EM i Rotterdam scorede ekvipagen 72.950% i Grand Prix og 72.568% i Grand Prix Special.
I videoen nedenfor kan du se Anna Kasprzak træne sammen med Fuhur, og de ser da ud til allerede at være et godt match, som bliver spændende at følge i fremtiden.