Elvis ter Putte-søn på fløjen igen

26-03-2015 11:45
Avl

Ved den belgiske hingstekåring i weekenden blev fløjhingsten blandt springhingstene endnu engang en søn efter Favorits Asks helbror Elvis ter Putte

Copyright Ridehesten.com
Manchester van 't Paradijs. Foto: Dirk Caremans.

Det belgiske varmblodsforbund BWP er suverænt mest kendt for deres springhesteavl men avler også dressurheste. Ved den nyligt overståede BWP-hingstekåring blev der godkent to dressurbetonede hingste.

Det var dog i springhesteafdelingen, at den høje kvalitet kunne findes. I alt 28 springbetonede hingste blev kåret, og heraf 19 af yngste årgang, M-årgangen på 3 år. Favorits Asks helbror Elvis ter Putte, der springer internationalt med Karline de Brabander, har de seneste år sat sit præg på BWP-hingstekåringen og fik i år fire 3-årige sønner kåret.

Fløjhingsten Manchester van 't Paradijs er netop efter Elvis ter Putte med Nabab de Rêve-sønnen Kashmir van Schuttershof som morfar og i tredje og fjerde generation nogle af belgisk springhesteavls hjørnesten, Lys de Darmen og Major de la Cour.

Se alle kårede hingste HER

Læs også

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen