Elitefølauktion med lækre ladies

25-08-2023 21:04

Trine Askjær-Jørgensen

Avl

Der er dejlige damer på Dansk Varmblods Elitefølauktion, som bevæger sig med ynde og elegance. Vi har talt med Peter Johansen, som er opdrætter af et af de dejlige hoppeføl

Copyright Ridehesten.com
Damgårdens Perniro. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Dansk Varmblods kollektion til elitefølauktionen på 57 hingste- og hoppeføl kan ses online på www.varmblodauktion.dk – flere af føllene er også at finde i kampen om at blive ”Årets Dressurbetonede Hoppeføl” ved KRAFFT Eliteskuet den 2. – 3. september.

Elitefølauktionen finder sted lørdag aften den 2. september, og auktionen begynder kl. 19.00.

Et af de dejlige hoppeføl, man kan erhverve sig på auktionen er det unge føl kat. 413 Damgårdens Perniro e. So Perfect/ De Niro – et udtryksfuldt, feminint hoppeføl, som bare oser af kvalitet. I stammen er der flere elitehopper og top konkurrenceheste.

Hør Peter Johansen fortælle om sit auktionsføl:

To hoppeføl efter Be Sure e. Benicio er udtaget til elitefølauktionen og til eliteskuet. Det er kat. 444 Florina Guldbjerg med Blue Hors Rockefeller til morfar. Det feminine og elegante hoppeføl betog dommerne ved følskuet, og hun er klar til at charmere en køber til auktionen. Se video af Florina Guldbjerg her:

Be Sure-datteren kat. 410 Stærkjærs Diva har Tailormade Temptation til morfar. Hun er et herligt udtryksfuldt hoppeføl med en elastisk, korrekt bevægelse, og så kommer hun ud af en stærk moderstamme. Se video af Stærkjærs Diva her:

Grand Prix-hingstefædre
?
I dagens præsentation er tre af hoppeføllene efter fædre, som selv er succesfulde på Grand Prix-niveau. Kat. 452 Hjortlunds Donna Frey e. Blue Hors Don Olymbrio/ Blue Hors Hotline er et herligt vellinjeret føl, som bevæger sig lige så elegant og udtryksfuldt, som hun er smuk. I hendes stamme findes et stort antal elite- og medaljehopper. Se video af Hjortlunds Donna Frey her:

Kat. 419 Lillevangs Pari Glamour e. Glamourdale/ Sezuan kan bryste sig af at have verdensmestre på både far og morfars side. Desuden er hun ud af gennemavlet dressurbod fra en præstationsstærk hoppestamme, og hertil kommer et stort bevægelsespotentiale på denne unge powerlady. Se video af Lillevangs Pari Glamour her:

Jovian/Blue Hors Romanov er den excellente afstamning på kat. 423 Leda A Fenris, som er et smart, moderne og meget ædelt hoppeføl, der viser en helt overlegen bevægelse. En fremtidig top konkurrencehest, eller en stamhoppe til stutteriet? Se video af Leda A Fenris her:

En ud af en million – måske? Kat. 456 Gørklintgårds Winetta e. Gørklintgårds Million/ Quaterback er i hvert fald usædvanlig smuk, moderne og ædel med et taktfast og elastisk gangartsmønster, som sikrede hende udtagelse til KRAFFT Eliteskue og en plads i konkurrencen om at blive ”Årets Dressurbetonede Hoppeføl”. Se video af Gørklintgårds Winetta her:

Se hele kollektionen på www.varmblodauktion.dk
Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen