Elevhestene har det faktisk godt

18-04-2015 13:55

Britt Carlsen

Startskuddet til Repræsentantskabsmødet 2015 i rideforbundet er en fælles forbundsdag for klubberne og driftsorganisationen. Omdrejningspunktet for forbundsdagen er hestevelfærd, og i dag startede seminaret med at tage pulsen på de danske elevheste

Copyright Ridehesten.com
I magasinet Ridehestens februarnummer bragte vi et tema om elevskolen herhjemme.

Dyrlæge Ph.D Maj Halling Thomsen indledte Dansk Ride Forbunds ”Forbundsdag – Hestevelfærd” med at fortælle om en stor undersøgelse af elevhestenes sundhed i Danmark. Hun gennemgik forskellige undersøgelsers resultat for deltagerne på seminaret, der afvikles på Comwell i Rold.

- Vi fandt en generelt god sundhedsstatus på hestene, og så er der ingen tvivl om at halthed er det største helbredsproblem. Hestene gik med lav puls i lavintensitetsarbejde, og vi oplevede generelt meget opmærksomhed overfor hestens sundhedstilstand på rideskolerne. Dog er det et resultat som er udledt af en frivillig deltagelse, og vi ved derfor ikke, hvordan status er hos de rideskoler som har valgt ikke at deltage, understregede dyrlægen.

Elevhestene har i gennemsnit smed hver 7-8 uge samt en årlig sundhedskontrol med vaccine, tandeftersyn mv.

- 10 rideskoler har ført dagbøger i fire måneder, og vi fik mange data ind, så stor ros til de deltagende klubber. De har givet oplysninger om hestene var i arbejde, holdt fri eller var syge og hvad de i givet fald fejlede samt om de kom på fold og hvor længe, indledte dyrlæge Maj Halling Thomsen.

I fire måneder havde de 76 arbejdsdage og de blev brugt i snit i 1,7 time i gennemsnit. De var på fold i 5,4 timer dagligt i snit. Og så havde de i snit 4,6 fraværsdage i perioden og af de 152 heste som blev undersøgt havde 52 heste fravær.  Årsagerne til fravær var hovedsagelig halthed (20%) herefter luftvejsproblemer, og så en del (6% af alle fraværsdagene) som havde tabt deres sko og ikke kunne gå med i rideskolen.

Der er i gennemsnit knap 7 elever pr. hest på ridekolerne, hvor det højeste er 17 elever pr. hest. Og hvem er det så der har det overordnede ansvar for rideskolen? 33 havde en uddannelse indenfor hesteområdet og desuden var der flere som dertil havde en pædagogisk uddannelse. Og det generelle billede er at de ansvarlige i ca. halvdelen af tilfældene bliver efteruddannede.

Af 100 ridekloler havde halvdelen en undervisningsplan og 99 af de 100 havde krav til eleverne vedr. pleje opmærksomhed og sikkerhed i forhold til elevhestene. 70 af klubberne tilbyder ridemærkeundervisning.

 

I magasinet Ridehestens februar nummer i år kan man læse meget mere om undersøgelsen i et tema som tager pulsen på elevskolen

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner