Annika Knudsen Lorentsen
Ved landsstævnet i dressur hos Kolding Rideklub i denne weekend, er der blandt andet ECCO Cup-klasser på programmet.
Det er junior-, ung- og U25-rytterne der rider ECCO Cup-kvalifikation ved stævnet, og i dag har de redet den indledende klasse, mens morgendagen står på kür for de unge ryttere.
I juniorrytternes klasse var det Clara Cordes Arnkjær der tog sejren i sadlen på Brianna e. Bøgegårdens Boney M/ Blue Hors Romancier (opdr. Inga og Løngstrup Christiansen). Hun red til 73,421 procent. På andenpladsen blev det Sophia Boje Obel Jørgensen, mens Cornelia Munch Sinding tog tredjepladsen i dag.
Hos ungrytterne sikrede Annabelle Rehn sig sejren i sadlen på Vestervangs Garson e. De Noir/ Ragazzo (opdr. Martin Klavsen). Sammen opnåede de 73,64 procent. Andenpladsen tog Ida Kirstine Bjørn, mens det blev Margaretha Rosenkilde på en flot tredjeplads.
Hos U25-rytterne var 16 ryttere til start i dag, og det blev Sophia Ludvigsen med Quintana e. Quantensprung/ Desperados der tog sejren. De opnåede sammen 72,281 procent. Andenpladsen sikrede Sophia Boje Obel Jørgensen sig, mens Sille Engermann tog tredjepladsen i dagens klasse.
Morgendagen byder som nævnt på kür, hvor denne weekends ECCO Cup-kvalifikation afgøres.