DV-hesten Tiko yngste i amerikansk mesterskab

07-08-2018 13:12

Dansk sølvmedaljehoppe var yngste hest i det nordamerikanske juniormesterskab i dressur og sluttede som nr. 4

Copyright Ridehesten.com
Tiko og Allison ved vettjek. Foto: Privat.

Ved det nordamerikanske dressurmesterskab for junior i På Old Salem Farm, New York, i denne weekend konkurrerede canadiske og amerikanske ryttere. Amerikanske Allison Nemeth sluttede som nr. 4 blandt 29 deltagere, og hun red mesterskabets yngste hest, DV-hoppen Tiko e. Tailormade Temptation/ Akinos (opdr. Gitte Søgaard og Poul Hove).

Tre uger efter Dansk Varmblods Eliteskue 2014, hvor Tiko stod fløj i sit hold og opnåede sølvmedalje, solgte Gitte Søgaard og Poul Hove hoppen til den amerikanske dressurrytter Alice Tarjan på baggrund af en tilsendt video. Året efter vandt den danske sølvmedaljehoppe 4-års Championatet i USA med 82% med sin daværende ejer Alice Tarjan. Hoppen opnåede bl.a. 8,5 for trav og 9,0 for galop.

I mellemtiden er hesten kommet i hænderne på familien Nemeth i New Jersey, hvor datteren Allison træner hos Bridget Hay.

Resultat af juniormesterskab.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner