Annika Knudsen Lorentsen
Tilbage i 2018 købte Fiona Bigwood den dengang 14-årige Kjærholm's Abutsiaq e. Michellino/Limelight (opdr. Erik Rasmussen), og sammen har de haft flere internationale starter.
Inden Abutsiaq blev solgt til England var det danske Lene Ejby Christiansen som red ham og uddannede ham fra LA til Grand Prix.
17-årige Kjærholm's Abutsiaq er nu flyttet til Holland sammen med en af Fiona Bigwoods andre Grand Prix-heste, det oplyser Eurodressage.com. Hestene er flyttet ind hos Frederik van Slifhout, og her rides Abutsiaq af den hollandske U25-rytter Febe van Zwambagt, som debuterede vallakken i Tolbert i sidste uge med en sejr til 73,03 %.