Thomas Bach Jensen
De to i Danmark bosatte norske dressurryttere Trude Kasparek Hestengen og Silje Bakken har i weekenden har stor succes ved dressurchampionaterne i norske Kongsberg.
I den indledende 6-års klasse var der sejr til Trude og Strandagergårds Deluxe e. De Noir/ Sam-Sam (opdr. Jens Jørgen Abildskov) og en andenplads til Silje Bakken med hingsten Bøgegårdens Alphabeat e. Ampere/ Blue Hors Don Schufro, og disse placeringer gentog sig i dag i finaleprogrammet for 6-års, hvor de opnåede henholdsvis 83,200% og 82,000%.
Hos 7-års hestene var det Silje Bakken, der i begge klasser blev nr. 1 og 2 med hestene Bøgegårdens Santiago e. Soliman de Hus/ Wesley og Vadestedet's Daylight e. De Noir/ Akinos (opdr. Kjeld Snejstrup), der fra den indledende klasse byttede placeringsrækkefølge i finaleprogrammet, hvor Daylight vandt med 74,950%, og Santiago opnåede 74,590%.
I 4-års klassen vandt DV-hesten Roholts Sizzling Hit e. Sandro Hit/ Wolkentanz II (opdr. Stutteri Roholt) den indledende klasse og blev nr. 2 i finaleprogrammet med 78,60%.
De to bedstplacerede 5-, 6- og 7-års fra det norske dressurchampionat i Kongsberg er udtaget til championatet Folksam Scandinavian Open & Breeders Trophy i Falsterbo. I Danmark er kvalifikationerne til Falsterbo i denne weekend i Billund og i næste weekend i Ringsted.
Se resultaterne HER.