DV-Auktionshest vandt 4-års kvalifikation

31-05-2015 08:03

Også på Sjælland er der i denne weekend championatskvalifikation i dressur. I klassen for 4-års gik sejren til en vallak, der blev indkøbt på DV's Forårsauktion 2014

Copyright Ridehesten.com
Trude og Lasse Kasparek Hestengen med Strandagergårds Deluxe.

4-års klassen i DRF-dressurchampionatskvalifikationen blev dømt af Charlotte Brostrøm. Klassen blev vundet af Strandagergårds Deluxe e. De Noir/Sam-Sam (opdr. Jens Jørgen Abildskov) redet af Trude Kasparek Hestengen til i alt 8,88 og med karakteren 9,2 for galop. Strandagergårds Deluxe blev købt af Trude og Lasse Kasparek Hestengen på Dansk Varmblods Forårsauktion i 2014. Moderen Shania Gravvænge havde samme år et føl med på Elitefølauktionen, som Trude og Lasse Kasparek Hestengen også erhvervede. Endvidere stod Shania Gravvænge som mormor til Europas dyreste føl sidste år, nemlig Strandagergårds Scirocco e. Sezuan/Blue Hors Don Romantic (opdr. Jens Jørgen Abildskov).

Nr. 2 i 4-års championatskvalifikationen blev Sanne Mathiesens BRDH-hoppe Polka Sensation Nexen e. Sandro Hi/Temple Wind xx (opdr. Elin Houe og Hansen Jul Andersen), der er helsøster til kendte Polka Hit Nexen. Med Dennis Kjær i sadlen opnåede hoppen en totalscore på 8,86 og med travkarakteren på 9,2 som højdepunktet.

Se klassens resultat HER.

Søndag eftermiddag afvikles DRF-dressurchampionatskvalifikationerne for 5- og 6-års heste, som dømmes af Lene Ejby Christiansen og Jens Holm Kristensen..

Læs reportagen fra Stutteri Strandagergård i magasinet Ridehesten 11/2014 s. 156.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner