Marie Helene Rigård Rohleder
Den britiske Dronning Elizabeth havde sin første ridetime som 3-årig, og nu som 94 år gammel rider hun stadig på sine elskede fell ponyer rundt i de smukke slotshaver.
I det britiske medie Indedependent.co.uk har Dronningen fortalt om nogle af de heste, som har haft en helt speciel betydning for hende gennem tiderne. Læs hele artiklen her.
En af de udvalgte heste er Doublet, som oprindelig blev avlet til at være en polo hest. Han blev redet af dronningens datter Prinsesse Anne, og ekvipagen vandt EM i military i 1971 i Burghley sammen.
Dronningen har også selv avlet flere forskellige hesteracer. Heriblandt engelske væddeløbsheste. Hun blev den første regent til at vinde det meget prestigefyldte Ascot Gold Cup på Royal Ascot i 2013. Det var den brune hoppe Estimate med jockey Ryan Mooreduring, som løb sejren hjem til dronningen, og derfor er den selvfølgelig også med på listen.
En tredje betydningsfuld hest var hoppen Burmese, som dronningen fik i 1969 i gave. Hun red selv Burmese gennem 18 år til den traditionsrige Trooping the Colour ceremoni, som er en militærparade, der hvert år opførses på dronningens fødselsdag.
Til sidst kan vi ikke komme udenom dronningens store kærlighed til fell ponyen. Den lille robuste ponyrace har Dronning Elizabeth selv avlet gennem mange år, og specielt den 24-årige fell pony Emma, nyder hun stadig at ride på.
Kilde: Independent.co.uk