Dressurryttere udtaget til CDIO4* Nations Cup

08-07-2022 10:21

Christine Krogh Frausing
Skribent

Der er nu sat navne på de dressurryttere, der skal repræsentere Danmark ved Nations Cuppen i Falsterbo, Sverige, den 14.-17. juli. Holdet består både af meget erfarne profiler og en ny ekvipage i Nations Cup-sammenhæng

Copyright Ridehesten.com
Nadja Aabo Sloth og Favour Gersdorf. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Fakta

Følgende er udtaget:

  • Anna Kasprzak / Addict de Massa
  • Charlotte Heering / Bufranco
  • Daniel Bachmann-Andersen / Zippo
  • Nadja Aabo Sloth / Favour Gersdorf

DRF’s Elitesportschef for dressur og paradressur Anne-Mette Binder glæder sig over, at der er så mange dygtige ryttere at vælge imellem og begrunder det blandt andet med de sidste mange års talentarbejde:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er fantastisk, at talentarbejdet i dressuren virkelig ser ud til at bære frugt for tiden. Det sås senest ved den danske medaljedominans til Nordisk Mesterskab i sidste uge og de generelt flotte resultater i alle alderskategorier. Nadja Aabo Sloth var en af de ryttere, der gjorde det godt til NM og var placeret til DM, som var hendes første, siger hun, og fortsætter:

– Såvel de danske rytteres personlige trænere fra pony til seniorrækkerne som DRF’s landstræner- og holdleder-setup for ungdomsdressuren har igennem flere år båret en stor del af ansvaret for den danske talentmodels succes. Så herfra lyder en stor tak for indsatsen til alle involverede, slutter Anne-Mette Binder.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner