Derby med dramatik

09-07-2016 18:02

Britt Carlsen

Det traditionsrige Falsterbo Derby med 24 startende ryttere bød på både spænding og dramatik - og så måtte der omspringning til for at afgøre klassen

Copyright Ridehesten.com
Vinder Ales Opatrny og Acovaro på vej over Øresundsbroen.

Falsterbo Derby byder på en 1200 m lang derby bane med 19 forhindringer og 23 spring. Flere naturforhindringer, banket, aachnergrav og stor vandgrav og så skal der skal springes ud af banen. Udspringet af banen sker mellem to tribuner på kortsiden og efter vandgraven. Mange heste forstår simpelthen ikke opgaven, og for Geir Gulliksen blev det dramatisk, da Violetta D flaksede hen mod udspringet, og i sidste øjeblik valgte at treje skarpt til højre. Geir var chanceløs, han blev skudt ud af sadlen og ramte barrieren med et brag, så hans vest revnede i stoffet. Heldigvis var han hurtig på benene igen og til hest. 

Allerede klassens fjerde rytter, tjekkiske Ales Opatrny, 35 år formåde at ride fejlfrit i sin og hestens derby debut. De var helt upåvirket af de mange specielle forhindringer, og Ales har ikke trænet hesten i at gå ned af banketter, men det var intet problem for Acovaro e. Acordetto I som han normalt rider i Nations Cup konkurrencer, men i Nationscuppen fredag testede han en ny hest, han har fået af en sponsor, og derfor besluttede han i går, at ride Acovaro i derbyet - en god beslutning. Ales var EM guldvinder som ungrytter i springning, men han har også et tjekkisk mesterskab som junior/ungrytter i military i bagagen og den erfaring kunne han så trække på i dag. 

Copyright Ridehesten.com
Geir Gulliksen blev slynget af hesten og ind i barrieren. Heldigvis var han hurtigt på benene igen og han kunne ride fra banen.

Vi skulle helt hen til klassens sidste rytter, irske Shane Sweetnam og den svenske varmbldos hoppe Cyklon før vi fik endnu en 0-runde og dermed en omsspringning. Shane, eller nærmere hans hoppe, fik 20 minutters pause til at genvinde pusten, men som han forklarede efter omspringningen, så var Cyklon træt. 

Ales Opatrny lagde ud i et godt tempo på Acovaro der er meget stort galoperende, og han var fejlfri til sidste forhindring. Det gav Shane chancen for at sikre den tredje sejr her i Falsterbo, men også han fik nedslag og standsede tiden knap tre sekunder efter Opatrny.

Copyright Ridehesten.com
Der gik et gisp gennem publikum da Shane Sweetnams Cyklon himlede op over vandgraven. Parret sluttede på andenpladsen.

Schweiziske Romain Duguet var hurtigst blandt rytterne med fire fejl på Sherazade du Hevaudan e. Tinka's Boy. Han var klart hurtigste rytter af alle i hovedspringningen. Som han tørt konstaterede: - Min plan var at ride fejlfrit, og da det kiksede på forhindring nr. 6 satte jeg tempoet i vejret for at få en topplacering. Det var hestens første derby, mens Romain har redet tre gange tidligere. 

Copyright Ridehesten.com
Romain Duguet og Sherazade du Gevaudan sluttede på tredjepladsen.

Blandt de fem ryttere med fire fejl var også New Zealands Bruce Goodin og Chagrannus e. Chacco-Blue - Bruce rider i Danmark og hesten han startede i derbyet er ejet af Glen Nielsen. Han sluttede på 6. pladsen. 

Se resultatet her. 

For fotograferne er der nogle få, faste områder man må fotografere fra inde på banen, og i dag sad Ridehestens udsendte (man skulle sidde for at publikum kunne se noget) i kort afstand fra udspringet af banen. Det gav nogle dramatiske øjeblikke, når hestene flaksede hen mod forhindringen, som man kan se på denne video.

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner