Dressurhingste i fri dressur

18-03-2016 11:23

Britt Carlsen

De unge dressurhingste til kåring blev vist løse i Boxen her til formiddag. Det blev en fest, både for de veloplagte hingste og for publikum

Copyright Ridehesten.com
De dressurbetonede hingste blev vist løse i dag for dommere og publikum. Flere hingste fik tilskuerne til at juble og klappe, når hingstene viste deres gangformåen. En af de hingste som fik et stort bifald med var auktionshingsten Standagergårds Faustino e. Fürstenball.

Der sker noget, når unghingstene bliver sluppet løse i hallen for at vise deres balance, vendbarhed, smidighed og galopformåen. Lad det være sagt med det samme, hjælperne gjorde et fantastisk job med, roligt og velovervejet at vende hingstene på banen i ottetaller. Hvorefter de blev sendt ud på et lige spor i en løbegang for at vise deres galopbevægelse. Langt de fleste hingste klarede den opgave med god energi, humør og overblik, og publikum fik fremrangede galop og travformåen at se hos flere hingste, som brillierede og modtog publikums begejstring med selvfølgelighed.
To fuldblodshingste blev fremstillet til kåring og de blev vist løse i dag - ingen af hingstene opnåede videre adgang i kåringssystemet.

De dressurbetonede hingste skal longeres inde i Boxen i morgen lørdag fra kl. 7.30 - og her kl. 12.15 skal springhestene testes i løsspringning i hal M.

Det ser umiddelbart ud til, at dommerne kommer på noget af en opgave, når de i morgen lørdag skal sortere i blandt hingstene.

Copyright Ridehesten.com
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner