Thomas Bach Jensen
Det blev til intet mindre 13 præmiehingste blandt i alt 35 avlsgodkendte dressurhingste ved den tyske westfalerhingstekåring i dag. Danske Helgstrand Dressage fik kåret alle deres tre hingste, som tilmed også alle tre blev præmiehingste - og derforuden købte de fløjhingsten.
Danske Blue Hors fik kåret begge deres hingste, og dermed blev altså den DV-registrerede Worres Goldendale DWB e. Glamourdale/ Franklin (opdr. une og Mogens Worre-Jensen), der som føl blev solgt på Dansk Varmblods Elitefølauktion til Blue Hors ApS.
Kollektionen har budt har en række særdeles gode unghingste og indtil videre sæsonens mest overbevisende kvalitet med en meget stærk samling prægtige præmiehingste og en helt fremragende præmiehingst, der repræsenterer den første årgang efter den spændende unge hingste Viva Gold.
Den helt igennem funktionelle og typestærke fløjhingst fik hammerslag på hele 1,2 mio. euro til fordel for Helgstrand Dressage. Reservefløjhingsten efter Lord Europe gik for 401.000 euro til Thailand.
Præmiehingstene blev opdelt i hovedpræmieringen med fløjhingsten og reservefløjhingstene og de præmieringen med de resterende syv præmiehingste. Derudover blev yderligere 22 hingste kåret.
Blandt fædrene til årets præmiehingste var flere tidligere danskejede hingste som Lord Europe, Valverde, For Romance II og Grand Galaxy Win T samt dennes danskavlede søn Global Player.
Hovedpræmiering
Præmiering