Dræbende halmballe uforsvarlig

17-12-2007 12:03

Maja Golles

Den bigballe, der tirsdag faldt ned over en 62-årig mand og kostede ham livet, var uforsvarligt stablet. Det mener arbejdstilsynet, som derfor omgående har givet rideskolen, hvor ulykken skete, et påbud.

"Vi har nu gennemgået sikkerheden og givet et påbud om, at ballerne skal stables fuldt forsvarligt, så der ikke er risiko for nedskridning," siger Hanne Sofie Olsen fra Arbejdstilsynet til P4 Esbjerg. Det videre forløb i sagen er endnu ikke afgjort. "Vores jurister arbejder nu med sagen, og så ser vi, om vi skal have fat i politiet til den videre efterforskning. Men den sag løber ingen steder, det allervigtigste har været at få bragt sikkerheden i orden så hurtigt som muligt," siger Hanne Sofie Olsen. Kilde: Landbrugsavisen

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner