Dopingkontrol ved DM i springning

08-08-2021 10:21

Marie Helene Rigård Rohleder

Dansk Ride Forbund udfører rutinemæssigt dopingkontrol ved nationale stævner, og i weekenden var det DM i springning hos Absolute Horses, som stod for tur

Copyright Ridehesten.com
Dopingkontrol ved DM hos Absolute Horses. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

For at sikre fair konkurrenceforhold og god hestevelfærd udfører Dansk Ride Forbund dopingkontrol i alle typer konkurrencer og på alle niveauer.

I weekenden var DRF’s veterinærkonsulent og dyrlæge Mette Uldahl på plads ved DM i springning hos Absolute Horses i Sommersted.

– Det er forløbet efter planen i weekenden. Vi har taget prøver på de bedst placerede heste i mesterskabsklasserne. Vi tager enten urin- eller blodprøver, hvorefter vi forsegler dem, og sender prøverne til kontrol ved et FEI-godkendt laboratorie i England, fortæller Mette Uldahl. Herefter går der 2-3 uge før, at svaret er klar.

Copyright Ridehesten.com
Mette Uldahl laver dopingkontrol ved DM hos Absolute Horses. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen

Resultaterne af prøverne bliver offentliggjort på Dansk Ride Forbunds hjemmeside, når rideforbundet modtager svar fra laboratoriet.

– Heldigvis er det meget sjældent, at vi finder positive dopingprøver, forklarer Mette Uldahl, men når der, en sjælden gang imellem, er et positivt prøvesvar, så tager vi direkte kontakt til rytteren, og sagen forløber i henhold til reglementet på området. 

– Langt de fleste ryttere er meget professionelle og samarbejdsvillige, hvis de bliver udtaget til dopingkontrol, siger Mette Uldahl. Hvis det er første gang, at en ekvipage udtages, så bruger Mette Uldahl altid lidt ekstra tid på at gennemgå processen med rytteren, så alle føler sig trygge.

Copyright Ridehesten.com
Mette Uldahl laver dopingkontrol ved DM hos Absolute Horses. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvis man som rytter gerne vil være på den sikre side i forhold til en eventuel dopingtest, så kan du følge Mette Uldahls tre råd her:

  1. Hver gang din hest har fået medicin eller anden behandling af dyrlægen, så spørg dyrlægen, hvilken betydning det har for eventuelle stævnedeltagelse eller andre aktiviteter under DRF. Og planlæg så vidt muligt dyrlægebesøgene efter din stævnekalender.
  2. Læs ingredienslisterne på det tilskudsfoder, som du giver din hest og kontakt producenten, hvis du er i tvivl om specielle ingredienser. Producenten kan oplyse hvilke stoffer, der er i foder og tilskud, som de sælger.
  3. Lad være med at bruge medicin eller salve til din hest, som oprindeligt er blevet udstedt til en anden hest i stalden. Så har du ikke styr på, hvad den indeholder.

– Når ryttere sidder her hos mig og venter på, at hesten afgiver en urinprøve, så er det helt klassisk, at de sidder og overvejer, hvad hesten har været i kontakt med i den seneste periode. Her spørger de ofte ind til brug af foder, tilskud, salver o.l. Som regel er der ingen problemer, fortæller Mette Uldahl.

– Heldigvis er det meget sjældent, at vi finder positive dopingprøver, forklarer Mette Uldahl.

Men et tilbagevendende spørgsmål er omkring brug af ”sårsalven, som ligger frit fremme på vaskepladsen”. Her oplever Mette Uldahl nogle gange, at der kan være tale om en receptpligtig sårsalve med indholdsstoffer, som kan give positive prøver. 

Derfor skal altid huske ikke at bruge gammel medicin, men særligt til stævneheste kan det give en risiko for en positiv dopingtest, afslutter Mette Uldahl. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner