Mette Andersen
Hylke Rideklub er i år vært for DM i military for juniorer og ungryttere. Samtidig med DM klasserne går der også almindelige klasser for pony- og hesteryttere. I dag var rytterne først på dressurbanen og derefter på terrænbanen på Skårup Overgård som ligger 6 km fra Hylke ridecenter. I morgen søndag skal rytterne tilbage til Hylke Ridecenter for at ride ridebanespringning. Da der var DM for seniorer på Skårup Overgård tidligere på sommeren, var der rigtig mange styrt, men i dag var ingen ryttere nede og bide i græsset.