Mia Hastrup: Fejlfri på forhindringer

25-10-2020 06:44

Hannah Duelund Liltoft

I Frankrig afholdes der i disse dage et stort internationalt 5* militarystævne. Som eneste danske deltager er Mia Hastrup taget den lange vej derned

Copyright Ridehesten.com
Nordic Baltic Championships Eventing Flyinge, 2013, Mia Hastrup og Constantin. Foto. Ridehesten.com / KCL
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mia Hastrup er draget den lange vej til Frankrig, hvor hun i disse dage sammen med den skimle Constantin M e. Concetto/Gardeulan II skal repræsentere Danmark. Ekvipagen her er rutineret og har sammen redet et hav af internationale stævner. Faktisk har ekvipagen redet tre europamesterskaber i military. 

Torsdag red parret første disciplin, dressur. Her kom der lidt udfordringer, idet Constantin gerne i travprogrammet ville putte sig lidt fortil, men alligevel red Mia og Constantin programmet til 65%. 

Lørdag var dagen, hvor parret skulle ud på den lange terrænbane. Springene var svære, og ikke mindst kombinationen af at skulle ride frem og tilbage gjorde, at der skulle tænkes hurtigt, og ligeledes at samarbejdet kom i højsæde imellem Mia og Constantin. 

Terrænbanen udgjorde en distance på 6340 meter med 31 forhindringer. For at nå indenfor fejlfri tid skulle målstregen krydses inden 11 minutter og 8 sekunder, hvilket svarer til 570 meter i minuttet. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Turen forløb godt, og parret kom i mål med nul fejl på forhindringerne. Dog med lidt tidsfejl, hvilket skyldtes, at Mia ved sidste kombination fornemmede, at Constantin var ved at være træt, og hun valgte i sidste øjeblik at springe alternativet. Havde hun redet direkte, havde hun indhentet meget tid og derved ikke haft tidsfejl. 

– Jeg er så stolt af Constantin, men ærgerlig over jeg valgte alternativet, for han var alt andet end træt, udtaler Mia.

 Mia har placeret sig som nummer 31, inden dagens springklasse. 

Startlister og resultater kan findes her

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen